Home Warning: ltrim() expects parameter 1 to be string, object given in /var/www/sprogkiosken.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 4342 intervention(Page 2)
Jeg arbejder med en dansk dreng, der skal begynde i børnehaveklasse lige om lidt. Hans temmeligt store udtalevanskeligheder er ved at være på plads, og nu resterer ‘kun’ en enkelt syntaktisk regel, som han ikke har fået styr på: V2-reglen … Continue reading →
Hvor meget gør du ud af skelneøvelser i din fonologiske intervention? Ingenting? Noget? En hel del? Hvad tænker du om en metode, der fokuserer på fonologisk skelnen? Selv er jeg voldsomt begejstret 😀 Continue reading →
Så er der ved at være styr på samlingen af miniaturer, som jeg startede på i sommerferien. Er oppe på 24 VHS-kassetter og en hulens bunke småting. Nogle fonemer har vist sig overraskende svære at finde konkreter til: j, l og n især. Continue reading →
For at din fonologiske træning skal batte, skal der mange gentagelser til af hvert target. Det kan være en udfordring at variere gentagelserne, så I undgår at kede jer undervejs. Jeg kan lide at pakke gentagelserne ind i spil, det har du sikkert for længst lagt mærke til 🙂 Continue reading →
Jeg er storforbruger af blogs. Tjekker mit blogfeed dagligt vha. feedly, der både er en hjemmeside og en app. Synes, det er sådan en fornøjelse at se alt det, der foregår ude i blogosfæren. Du kan evt. læse indlægget her om at følge med på en blog. Continue reading →
På mit PPR-kontor er vi i gang med et projekt om at synliggøre, hvad vi laver – vores kommunaldirektør synes nemlig ikke, hun kan få øje på det. Continue reading →
Det er fantastisk opløftende med kommentarer fra jer, der læser med på sprogkiosken – bliv endelig ved med det! Til indlægget om hvem, hvad, hvor? /-ð/ har Sanne skrevet: Genialt. Børnene elsker det. Nu mangler vi bare med forskellige konsonantklynger 😉 Continue reading →
Hvordan kan du komme ‘rundt om’ barnets fonologiske simplificeringsprocesser? Altså, hvordan kan du hjælpe barnet til at bruge de nye targetfonemer i stedet for de gamle, automatiserede erstatningsfonemer i ord, som han har sagt forkert i årevis? Så han ikke siger rrrrrr-nobot, rrrrr-nis, rrrrr-numbe, som den 3-årige August sagde i går i klinikken? Continue reading →
Når barnet – på enkeltordsniveau – har rimeligt styr på de(t) targetfonem(er), I træner, går du videre til sætningsniveau. Og hvordan kan du så træne sætninger med en masse udgaver af samme fonem(er)? Her kan du bruge hvem, hvad, hvor-spillene. Continue reading →
Med jævne mellemrum dukker diskussionen op: virker oralmotoriske øvelser? eller gør de ikke? Jeg har selv lavet timevis af pustekonkurrencer og suge med sugerør-lege, for dén slags var ‘good practice’, da jeg blev uddannet for 30 år siden. Undervejs i min karriere er jeg dog holdt op med at lave tungeøvelser undsoweiter … Continue reading →
Et af aspekterne i fonologisk opmærksomhed er at kunne skelne ord efter deres initiale eller finale fonem. Så det er et aspekt, som du jævnligt bør ha med i din fonologiske intervention. Her kan fonemmonstrene belejligt hjælpe dig! Continue reading →
Købmandsleg er en god aktivitet til at øve turtagning og fraser som “hvad sku det være?”, “jeg vil gerne ha/købe …”, “har du nogen …?” Det er også en god aktivitet til at øve auditiv opmærksomhed, for hvad var det nu lige kunden bad om? Tre bananer? Otte kirsebær og et par julehjerter? Det er en god aktivitet til at tale om kategorier, for kan man (sædvanligvis) købe vanter hos fiskehandleren? Eller fisk i tøjbutikken? Og så er købmandsleg en god aktivitet til at træne minimale par. Continue reading →
At det er godt at træne børnenes fonologiske opmærksomhed i forbindelse med den tidlige læseindlæring, det ved vi allerede. Har du styr på, hvad den fonologiske opmærksomhed består af? Eller den fonemiske? Hvorfor det er så godt at træne dem? Hvornår det er godt? Og – ikke mindst – hvordan? Continue reading →
Det er ikke kun på jysk, at man ikke skelner mellem hans og sin (eller hendes og sin). Masser af nordsjællandske børn skelner heller ikke – og ved ikke, hvornår det hedder hvad. Måske sidder du også med børn, der ikke er helt sikre? Continue reading →
Hvordan ved vi, om det, vi gør for at understøtte kommunikation, er det rigtige? Hvad kan vi lægge mærke til, som fortæller os, at vi er på rette spor? At vores indsats hjælper det barn eller den voksne, vi sidder over for til at kunne kommunikere på en måde, der er nyttig, positiv og meningsfuld for personen? Continue reading →
Bogstaver har en ’udtaleanvisende funktion’, idet de (i hvert fald i princippet) hver illustrerer et fonem og således anviser, hvordan et givent ord skal udtales. På dansk er det imidlertid en rodet affære, hvor mange bogstaver kan udtales på flere måder, mange fonemer kan skrives med flere forskellige bogstaver, og hvor vi mangler en masse bogstaver bl.a. til de mange vokalfonemer, som vi gør brug af. Der er således langt fra en én-til-én-korrespondance mellem grafem (bogstavsymbol) og fonem (lyd). Så hvad gør man, når man vil illustrere et specifikt fonem for et barn, der endnu ikke er gået i gang med at lære at læse? Continue reading →
Gentagelse er godt. Så hvis du vil bruge de samme ord igen og igen, er en sang en god aktivitet. Skorstensfej’ren gik en tur er en sådan sang med masser af gentagelser. Teksten kan dog være ret svær at forstå for de yngste børn, så her får du mit bud på en variant af skorstensfejer-sangen. Continue reading →
Jeg er vild med at være børnelogopæd! Jeg ved, jeg gør en kæmpe forskel for børnene og for deres sproglige og kommunikative udvikling. Men hvordan med forældrene? Gør børnelogopædisk intervention nogen forskel for dem? Continue reading →