Fonemkort

enkeltkonsonanter - fonemkort

Jeg har længe brugt mine egne, hjemmefabrikerede fonemkort i min logopædiske intervention. Har altid haft det stramt med de gængse fonologiske plakater og vendespil, som mange af mine kolleger sværger til, så jeg har været nødt til at gøre noget alternativt.

Jeg vil gerne dele ud af kortene, derfor ka du finde links til filerne (vokaler, enkeltkonsonanter, konsonantkombinationer, bagsider) på denne side, så du gratis ka hente og printe dem 🙂

Fonemkortene måler 6 × 6 cm (og ca. ½ cm mere, når de er blevet lamineret og klippet ud). Jeg har printet 3 versioner af hvert billede, for så ka jeg bruge dem til alt muligt lige fra det klassiske vende-/huskespil – hvor der kun er brug for 2 af hvert kort – til fiskespil (har du nogen …?) – hvor det er sjovest og sværest at spille med 3 kort.

Jeg har nu langt om længe fået ordnet kortene, så jeg ka tillade mig at dele ud af dem til andre. Kortene med enkeltkonsonanter ka du finde som en zip.-fil her på siden, for der er vist nok en del af illustrationerne, der er copyright på, og så må jeg ikke lægge dem ind på min side hos teachers pay teachers.

Untitled

Jeg har samlet en del bagsider til fonemkortene (hvis du sku få lyst til at printe nogen ud selv). Bagsiderne ligger osse her på siden til fri nedhentning og udprintning, for igen er der (vist nok) nogle af siderne, der er copyright på.

I filen måler de 14 bagsider 12,7 × 16,4 cm. I virkeligheden måler de 20½ × 26½ cm, så de ka dække over fonemkortene, der måler 18 × 24 cm.

fonemkort-bagsider

På bagsiderne af mine egne fonemkort har jeg klistret hyldepapir (20½ × 26½ cm) i forskellige farver og/eller mønstre, inden de er blevet lamineret. Hvert fonems fonemkort ‘fylder’ 2 sider i selve filen. Ved udprintningen vil jeg anbefale dig at printe

  • 3 eksemplarer af både side 1 + 2 for fonemerne /b, d, f, g, j, l, m, n, ŋ, s/
    • gerne 6 forskellige bagsidebilleder
  • 3 eksemplarer af side 1 + 1 eksemplar af side 2 for /ð, h, k, p, r, ɕ, t, v/
    • her vil det være godt med 4 forskellige bagsidebilleder

Hvis du ikke vil ha nogen påklistret bagside på dine fonemkort, ka du nøjes med at farvelægge bagsiderne, så man ikke ka se igennem kortene.

Jeg har osse lavet spil til

  • vokalerne (undtagen schwa-vokalerne) i alle stavelsespositioner
    • /ɐ̯, ɒ, ɑ, ʌ, a, e, ɛ, i, o, ɔ, œ, œ˕, u, y, æ, ø/
  • konsonantkombinationerne i alle stavelsespositioner og over stavelsesgrænser
    • /bC/ – /bj, bl, bn, br/
    • /dC/ – /dj, dn, dr, dv/
    • /fC/ – /fd, fj, fl, fr/
    • /gC/ – /gd, gl, gn, gr, gs/
    • /kC/ – /kj, kl, kn, kr, kn, kv/
    • /lC/ – /lf, lg, lj, lm, ls, lv/
    • /mC/ – /mb, mf, mn, ms/
    • /nC/ – /nb, nd, nj, nl, nm, ns, nt/
    • /ŋC/ – /ŋk, ŋl, ŋr, ŋs, ŋv/
    • /pC/ – /pl, pr/
    • /sC(C)/ – /sb, sbj, sbr, sd, sdj, sdr, sg, sgj, sgr, sl, sm, sn, sv/
    • /tC/ – /tj, tr, tv/
    • /vC/ – /vr/

God fornøjelse!

Loading

2 thoughts on “Fonemkort

  1. Kæmpe tak for at du vil dele så meget materiale med os andre ☺️☺️ Det er guld værd i en travl logopæd-hverdag.

    • Kære Mette! Det er mig en stor glæde at vide, at mit arbejde ‘lever videre’ hos mine logopædkolleger. Det føles så utjekket at ha kælderen fyldt med materialer, der ikke blir brugt … 🙂

Leave a Reply