Købmandsleg er en god aktivitet til at øve turtagning og fraser som “hvad sku det være?”, “jeg vil gerne ha/købe …”, “har du nogen …?” Det er også en god aktivitet til at øve auditiv opmærksomhed, for hvad var det nu lige kunden bad om? Tre bananer? Otte kirsebær og et par julehjerter? Det er en god aktivitet til at tale om kategorier, for kan man (sædvanligvis) købe vanter hos fiskehandleren? Eller fisk i tøjbutikken? Og så er købmandsleg en god aktivitet til at træne minimale par.

Jeg går for tiden og brygger på et blogindlæg om de lege og aktiviteter, jeg bruger mine miniaturer til.  Én af legene er en købmandsleg, så det er supersjovt, at Maria Grundtvig lige har skrevet det her fantastiske blogindlæg om indkøbsspil med minimale par, som jeg har fået lov til at reblogge.

Maria indleder sit indlæg med et par gode råd: Hvis du er forælder og ikke ved hvad intervention for udtalevanskeligheder med minimale par er, så spørg din logopæd. Hvis du er logopæd og ikke ved hvordan minimale par fungerer, så kan jeg klart anbefale at se kapitel 2 i Lynn Williams “Speech sound disorders in children”.

Hun har lavet materialer til adskillige slags minimale par, som kan købes i hendes Selz-butik.

• H-sering /ʁ/>/h/
• Fronting /ð/>/w/
• Fronting /g/>/d/
• Backing /d/>/g/
• Fronting /ŋ/>/n/
• Backing /n/>/ŋ/
• Deaffrikation /t/>/d/
• Deaspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
• Aspiration Konsonant+/l/>Konsonant+/l/
• Klyngereduktion /sb/>/b/
• Klyngereduktion /sd/>/d/
• Klyngereduktion /sg/>/g/

Legen er en forholdsvis simpel variation over et barriere-spil. Materialet består af 3 A4 sider, som printes ud i farver. På den første side med ‘varer’ klippes alle billederne ud enkeltvis. Den anden side klippes i strimler med 3 forskellige længder korte indkøbssedler. Den sidste side klippes i strimler så det bliver til lange indkøbssedler.

Først hjælpes den voksne og barnet ad med at sortere alle varerne og i processen tale om og få etableret hvad de forskellige billeder forestiller = hvilke varer der er i butikken. Nogle af billederne er lidt søgte, da dansk ikke er det bedste sprog at lave oppositioner på, så her skal man lige sørge for at barnet er med på præcist hvilket ord der skal bruges til at benævne varen.

Den ene person er butikken, og lægger alle varerne op foran sig. Den anden person skal købe ind og vælger derfor en indkøbsseddel.

Indkøbssedlerne er forskellige længder så indkøberen selv kan bestemme, hvor meget udfordring hn ønsker. Overraskende mange børn foretrækker de lange indkøbssedler, da de gerne vil både udfordre sig selv, træne når de forstår hvorfor der trænes og tage risiko så længe de er trygge forhold. Men med de korte indkøbssedler er der også mulighed for at børn der måske synes der er nok udfordring i andre dele af legen, til at prøve sig lidt langsommere frem med legen.

Det er meget vigtigt at den der køber ind skal holde indkøbssedlen skjult for den der har butikken, ellers fungerer spillet ikke.

Indkøberen siger: “Jeg vil gerne købe …” og så ordet der er op indkøbssedlen. Det er vigtigt at dette er sætningen hver gang, at indkøberen ikke siger “jeg vil gerne købe en …”, “jeg vil købe nogle …” eller “jeg vil købe en stor …” for så kan butiksejeren bruge andet end det der siges til at gætte det hvad indkøberen forsøger at sige.

Det er nemlig vigtigt at den semantiske konfusion (den forvirring der opstår når butiksejeren hører “to”, når indkøberen forsøger at sige “ko”) er ægte, da børn er lynhurtige til at fange når noget er spil for galleriet. Ved den ægte opståede sematiske konfusion er det ikke en voksen der udefra vurderer barnets udtale, men barnet som selv oplever konsekvensen og indefra får et ønske om at forsøge at ændre udtalen – alt sammen i en tryg atmosfære.

Hvis butiksindehaveren giver en vare og indkøberen giver udtryk for at ville have en anden, gøres der plads til et nyt forsøg, og man taler evt. lidt om den semantiske konfusion. Hvis hele indkøbet forløber uden problemer lægger man indkøbssedlen op ved siden af varerne når alt er indkøbt og siger ordene højt, for at træne udtalen og for at tjekke at alle varerne er korrekte.

Det er selvfølgelig mest meningen at det er den voksne der er butiksindhaveren og barnet der et indkøberen, men legen fungerer bedst hvis det føles som en leg, og det gør det bedst hvis man skiftes lidt til at have de forskellige roller. Og allerførste runde vil det være hensigtsmæssigt hvis det er barnet der er butiksindehaveren.

Du kan evt. ledsage indkøbsspillet med Butikslegssangen (Hva vil du købe? Hva vil du købe? Hva vil du købe i min butik?). Klik på billedet, så kommer du frem til teksten.

Og hvis du ikke lige kan huske melodien, så kan du høre den her.