Pædagogikkens 10 H’er

Eller: hvordan kan du bruge viden om ‘ydre styring’ til at gøre det nemmere for børnene at følge med i, hvad der skal ske? Eller: hvordan kan du gøre det nemmere for dig selv at strukturere og tydeliggøre de aktiviteter, du vil lave med børnene?

Det følgende har jeg sakset fra et kapitel i en pædagogisk grundbog. Kapitlet handler om inklusion og om, hvordan vi som voksne kan gøre det nemmere for de børn, der har det svært udi eksekutive funktioner. Du kan finde den præcise reference sidst i indlægget.

En stor gruppe børn er udfordrede i forhold til vores almene praksis, fordi de ikke har så veludviklede “styresystemer” som andre, og disse børn kommer ofte til kort i forhold til den måde, vi indretter os og kommunikerer på. Børnene ville gøre det godt, hvis de kunne, så når de ikke gør det godt, er det fordi, de ikke kan under de forhåndenværende omstændigheder. De reagerer og handler på måder, vi ikke forstår og forventer og nok heller ikke vil acceptere. Det er vigtigt, at vi husker, at børn gør det godt, når de kan, især når de ikke gør det godt. Når vi ved, at det er fordi, de ikke kan, så kommer vi ikke til at tillægge dem motiver – i stedet forstår vi, at deres uhensigtsmæssige reaktioner eller handlinger er deres ubevidste måde at fortælle os, at vi skal hjælpe dem.

Man kan sige, at institutions- og skoleliv kræver meget veludviklede styresystemer. Styresystemerne er de ubevidste hjernemæssige funktioner (de eksekutive og kognitive funktioner) – funktioner, som vi voksne meget let kan komme til at tage for givet, at alle børn besidder i alderssvarende omfang. Og derved kan vi let komme til at stille krav og forventninger til børnene, som de ikke formår at leve op til.

Styresystemet kan defineres som de 10 H’er:

  1. Hvad skal jeg lave (indhold)?
  2. Hvordan skal jeg lave det (metode)?
  3. Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
  4. Hvor skal jeg lave det (placering)?
  5. Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
  6. Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
  7. Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
  8. Hvem skal jeg lave det med (personer)?
  9. Hvad skal jeg bagefter (næste)?
  10. Hvorhen skal jeg med det jeg gør (målet)?

Alle børn har brug for at kende disse 10 H’er i alle situationer. Nogle har dem automatiseret allerede tidligt, mens andre ikke kender dem. Men kender man ikke de 10 H’er, så har man ikke en plan, og har man ikke en plan, får man sjældent sat noget hensigtsmæssigt i gang.

De fleste af os har rimeligt gode styresystemer, vi kender de 10 H’er og kender altid, eller næsten altid, svaret på dem. Hvis en pædagog ikke kender de 10 H’er for en aktivitet i børnehaven, så bliver det vanskeligt for ham at gennemføre aktiviteten med børnene. De 10 H’er er sådan set vores styresystem.

Hvis bare et af de 10 H’er ikke er klare, vanskeliggøres styringen. Kender pædagogen ikke de 10 H’er, bliver det meget svært at gennemføre en given aktivitet – både for pædagogen og for en del af børnene.

En stor del af arbejdet med at gøre det lettere for de børn, der har svært ved at deltage i og profitere af de aktiviteter, du planlægger, handler om at tydeliggøre de 10 H’er. Ikke ved at sige dem til børnene – det giver alt for mange ord og beskeder på en gang – så mange ord, at de fleste børn faktisk hverken kan huske dem eller bruge dem som handleanvisninger. En stor del af arbejdet med H’erne handler om at få dem ud af hovedet, ud af snakken og tydeliggjort dem i omgivelserne.

Ved at tydeliggøre de 10 H’er i dine aktiviteter kan du skabe tydelige pejlemærker, som børnene kan forlade sig på. Du kan skabe en tydelig ydre styring, for de børn, hvis styresystemer ikke er alderssvarende udviklede. De 10 H’er er således et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe struktur og tydelighed for børnene.

For en mindre gruppe børn er denne hjælp til omverdensstrukturering simpelt hen en nødvendighed. Og de børn, der ikke har brug for ydre styring og ikke bruger den, er ligeglade. De ser bort fra den.

Når jeg indtænker de 10 H’er i min logopædiske praksis, ser det sådan her ud:

  1. Hvad skal jeg lave (indhold)?
    • jeg starter hver seance med at fortælle og vise, hvad vi skal nå i dag
    • materialerne lægger jeg frem på bordet, så barnet kan se, hvad jeg taler om
      • “vi skal spille det her spil, så skal vi kigge i den her bog, og til sidst skal vi lave de her opgaver”
  2. Hvordan skal jeg lave det (metode)?
    • når vi går i gang med en aktivitet, fortæller og viser jeg barnet, hvad den går ud på, og hvordan vi gør
      • “vi skal høre, hvor mange ‘vuf’ hundemoren siger, når man trykker den på ryggen”
      • “vi skal finde ud af at lægge de her billeder i den rigtige rækkefølge”
  3. Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
    • en del af forklaringen inden aktiviteten handler om, hvad barnet blir ‘målt’ på
      • “jeg skal se, hvor gode ører du har”, “vi skal finde ud af, hvor mange gange hundehvalpene må rykke på pladen, og det bestemmer moren ved at vuffe 1, 2 eller 3 gange”
      • “vi lægger billederne i den rigtige rækkefølge, så vi kan kan træne at fortælle historien i den rigtige rækkefølge bagefter”
  4. Hvor skal jeg lave det (placering)?
    • nogle aktiviteter laver vi ved arbejdsbordet, andre foregår rundt om i det rum, som vi er i
  5. Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
    • se under punkt 1
  6. Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
    • eftersom materialerne ligger på bordet, er det nemt for barnet at se, hvor mange historier, der skal ‘klares’, inden vi går videre til næste aktivitet
    • de fleste spil er nemme at overskue mht. tidshorisont
      • når alle brikkerne er matchede, er vi færdige
      • når alle kødben er fundet, er hundehvalpene mætte, og så er vi færdige
      • når vi er nået helt rundt på spillepladen, er vi færdige
  7. Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
    • se punkt 6
  8. Hvem skal jeg lave det med (personer)?
    • jeg arbejder typisk enten med barnet + (bedste)forælder eller med barnet + pædagog + en lille gruppe af børn
  9. Hvad skal jeg bagefter (næste)?
    • se punkt 1
  10. Hvorhen skal jeg med det jeg gør (målet)?
    • se punkt 3

Kilde: Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed. Kap. 3 skrevet af Jenny Bohr

Loading

2 thoughts on “Pædagogikkens 10 H’er

Leave a Reply