Hvem mon bor i huset her?

Gentagelse er godt. Så hvis du vil bruge de samme ord igen og igen, er en sang en god aktivitet. Skorstensfej’ren gik en tur er en sådan sang med masser af gentagelser. Teksten kan dog være ret svær at forstå for de yngste børn, så her får du mit bud på en variant af skorstensfejer-sangen.

Hvis du ikke lige kan huske melodien til sangen om skorstensfej’rens tur til Afrika, kan du klikke på billedet her. Så kommer du til hjemmesiden Nodedyrene, hvor du kan høre melodien.

I min butik på Teachers pay teachers har jeg uploadet en gratis sang med en alternativ tekst. Sangen handler om et par sultne mus på jagt efter mad. Der er billeder til hvert af de 12 vers. Hvis du synes, sangen er for lang, udelader du bare de vers, du ikke gider ha med.

Du kan printe sangen ud, laminere og klippe billederne ud til sangen. Og jeg tænker, det vil være ret let at udstyre sangen med konkreter, hvis du hellere vil ha det end billeder.

På samme måde tænker jeg, det vil være let at brodere over temaet ‘beholder’ eller ’sted’ + ‘indhold’ (der (ikke) kan spises, eller som mus (ikke) ka li).

  • seng + kat
  • taske + kniv
  • rygsæk + sten
  • kuffert + sok
  • sofa + græs

For slet ikke at tale om, at det vil være oplagt at bruge tegn/fagter til sangen.

Skriv et svar