Når det lille barn går i gang med at sætte ord på tingene i sin omverden, er automatreaktionen fra mange voksne igen og igen at spørge barnet om tings navne. Som logopæd har jeg mange gange vejledt voksne (forældre og fagpersoner) om alternativer til tjekspørgsmålet: “Hva er det?”

Ikke fordi der er noget i vejen med “Hva er det?”

Der er bare så mange andre og bedre sproglige indslag end ‘eksamensspørgsmål’, vi som voksne ka bidrage med i interaktionen med et lille barn. I et tidligere indlæg (Stil færre spørgsmål) har jeg skrevet om de typer af spørgsmål, der ikke opfordrer til mere snak – snarere tværtimod:

Den engelske organisation Afasic tweetede i går det her fine lille skriv:

Og hvis du (som jeg ofte er) er i tvivl om, hvor gammel en ‘toddler’ er, har jeg fundet følgende på wikipedia:

En ung ‘toddler’ er således stadig i gang med sit pludrestadie – eventuelt blandet med enkeltord og/eller gestik – og en gammel ‘toddler’ er i fuld gang med at lave sætninger.

Jeg har lavet en dansk udgave, som jeg har lagt til gratis download i min butik hos Teachers pay teachers. Klik på billedet, så kommer du frem!

For egen regning vil jeg tilføje ting nr. 11, du ka sige i stedet for at bede barnet om at benævne: Benævn selv forkert med vilje! Blot ska du være sikker på, at barnet véd navnet på det, som I taler om, inden du gør det.

Sig fx: “Det er en kat!” Nyd derefter barnets utilslørede glæde ved at ku rette på dig: “Nej! Det (er en) bold!”