Hvordan kan du komme ‘rundt om’ barnets fonologiske simplificeringsprocesser? Altså, hvordan kan du hjælpe barnet til at bruge de nye targetfonemer i stedet for de gamle, automatiserede erstatningsfonemer i ord, som han har sagt forkert i årevis? Så han ikke siger rrrrrr-nobot, rrrrr-nis, rrrrr-numbe, som den 3-årige August sagde i går i klinikken?
Én metode er at bruge vrøvleordsedderkopper, lige så snart barnet kan producere de nye targetfonemer isoleret. Så får du trænet kombinationen af konsonant + vokal uden interferens fra gamle, kendte ord.
En anden metode (eller faktisk 2!) fandt jeg forleden på Instagram, hvor den norske logopæd Therese Espegard poster under navnet drammenslogopeden. Hendes post lyder som følger:
Til dere logopeder👩🏼🏫:
Jeg har fått mange spørsmål om hvordan jeg jobber inn lyder. Først jobber jeg inn mållyden, og da avhenger metoden for innlæring av hvilken lyd det er.
Deretter kobler jeg på vokaler. Jeg lager stigespill og andre spill hvor barnet kobler mållyden med vokal, feks KA, KE, KI osv.
Jeg lager også figurer (her vist som monstre) med tulleord som består av mållyden og vokal, feks KIKKI, OKO, KEKKA osv (på bildet ser dere s-monstre).
Deretter overfører jeg mållyden til hverdagslige ord. Fordi den gamle lyden (feks t for k) ofte er automatisert, må vi ofte si lyden, legge inne pause, for så å si resten av ordet, for at den automatiserte erstatningslyden ikke skal slå inn.
Feks K – att, K-ano. Så er målet å gjøre pausen mindre og mindre til den er helt borte. Deretter kan det jobbes inn i ord hvor mållyden er i midten og slutten av ordet. Jeg begynner stort sett alltid med ord hvor mållyden er i initial posisjon.
Håper det var til hjelp 😊
Når jeg har læst sådan et superinspirerende indlæg, så er det, at jeg igenigen ønsker mig et døgn på 48 timer, så der var tid til at konstruere både nonordsmonstre OG stigespil til samtlige konsonantfonemer efter Thereses opskrift. Jeg har ledt efter hende på nettet, for at se, om hun monstro har en hjemmeside, hvor hun har oploadet sine spil – foreløbigt uden held.
Måske er det lige en opgave for dig? At konstruere nonordsmonstre + stigespil på dansk? Og dele med os andre?