Logopædisk træning kombineret med skattejagt og hemmelige låger, der skal åbnes med en nøgle. Lyder det ikke bare supersjovt?
En overgang var mit newsfeed på pinterest ved at svømme over af ideer til at træne både det ene og det andet med et spil ved navn Cariboo. Så jeg blev svært nysgerrig på, hvad det monstro ku være for et spil, siden det blev pinnet igen og igen.
Jeg søgte efter spillet på Amazon, hvor jeg ku få lov til at købe et brugt eksemplar for 153 £. Det er lige i overkanten af, hvad jeg vil punge ud med for noget, jeg ikke ved, hvad er. Fandt heldigvis et billigere spil – nøjagtigt det samme – på eBay, hvor jeg købte det for 75 $. Har siden set det endnu billigere, så hvis du får lyst til at købe et Cariboo-spil, kan du sikkert finde et til en rimelig pris.
Spillet består af
- en spilleplade med 15 låger, der kan vippes 90°, så man kan kigge ned i det rum, der er nedenunder
- en nøgle, der kan åbne lågerne
- 6 hoppebolde, som man kan være heldig at finde, når man har åbnet en låge
- en skattekiste i øverste højre hjørne
Når man har fundet en bold, skal den puttes i hullet nederst i højre hjørne. Når man har fundet alle 6 bolde og puttet dem i hullet, skubber rækken af bolde på en lille tap, der åbner for piraternes skattekiste!
I det originale spil er lågerne dækket med 15 små billeder med 1-2-3-4 ting i 4 forskellige farver, 4 forskellige former og med 4 forskellige begyndelsesbogstaver. Desuden er der en masse små kort med enten tal, farver, former eller bogstaver. Så når man fx trækker et kort med et 3-tal, må man åbne en låge med 3 ting på.
Nu har jeg haft Cariboo-spillet hjemme i privaten i et års tid og spillet det jævnligt med mine 3 bonusbørnebørn på 3½, 5½ og 9 år. For den lille på 3½ er det lige avanceret nok, men de to store er ret vilde med det.
I klinikken har jeg ikke lyst til at være begrænset til tal, former, farver og bogstaver, og derfor har jeg ændret lidt på spillepladen og på spillereglerne.
Jeg har dækket lågerne med farvet karton i farverne blå, grøn, gul, orange og rød. Og jeg har klippet og lamineret en masse små kort på 3 × 3 cm i de samme farver + lilla. De små kort kan jeg sætte på bagsiden af de items, som jeg vil træne.
Logopædisk bruger jeg spillet sådan her:
Jeg har et antal items, som vi skal træne. Hvert item har jeg i 3 eksemplarer i form af billeder. De 2 af eksemplarerne ligger med bagsiden opad i en opråberkasse – med pirater på, förstås, det er jo et skattejagtspil! – og det tredje ligger på bordet foran os med forsiden opad, så vi kan se billedet. På bagsiden af de ‘tredje’ eksemplarer har jeg (med lærersnot) fæstnet et af de små, farvede kort.
Opråberen trækker et billede, og alt efter om vi træner på enkeltordsniveau eller på sætningsniveau, fortæller han til sin sidemand, hvad billedet forestiller: “papir” eller “du skal tage papiret” / “2 aber” eller “du skal finde de 2 aber” / “pigen spiller bold” eller “find billedet med pigen, der spiller bold“.
Det er så sidemandens opgave at finde det pågældende billede, vende det om, tjekke farven på bagsiden, åbne en låge med samme farve og tjekke, om der er en bold i det hemmelige rum. Hvis han får et lilla kort, må han selv vælge, hvilken låge han åbner. Får han et blåt, grønt, gult, orange eller rødt, må han kun åbne en låge i dén farve. Når lågen er blevet tjekket, lukkes den igen, billedet på bordet lægges med forsiden opad igen, opråberkortet lægges i en bunke, og opråbertjansen går videre til næste deltager.
Vinder er den, der finder den sjette bold, for når den kommer ned i hullet i nederste højre hjørne, åbnes piraternes skattekiste og man får lov til at se deres imponerende skat.
