Hvor meget gør du ud af skelneøvelser i din fonologiske intervention? Ingenting? Noget? En hel del? Hvad tænker du om en metode, der fokuserer på fonologisk skelnen? Selv er jeg voldsomt begejstret 😀

For 2½ år siden var jeg på et fantastisk, inspirerende kursus med logopæderne Marit Clausen og Annette Fox-Boyer, der fortalte om Annettes metode POPT (Psycholinguistisch Orientierte Phonologie-Therapie ~ psykolingvistisk orienteret fonologi-terapi). Og nu har jeg skrevet en introduktion til forældre om POPT-metoden. Introduktionen ligger i min butik hos teacherspayteachers, og du er mere end velkommen til at downloade den og dele den ud til de forældre, hvis børn du laver POPT-intervention med.

Nedenfor kan du læse en udvidet version af introduktionen – skrevet til logopæder. Billederne er fra diverse POPT-materialer og -apps.

 

For år tilbage var der en udbredt opfattelse af, at børns udtalevanskeligheder i mange tilfælde handlede om dårlig mundmotorik, og utallige børn har i tidens løb brugt kræfter på at puste, slikke og suge sig frem til en bedre udtale, der dog ventede længe på sig.

Nyere forskning peger imidlertid på, at en del udtalevanskeligheder har et helt andet udspring, nemlig i barnets evne til at skelne fonemerne fra hinanden. Selvom barnet hos ørelægen får konstateret en normal hørelse, er det ikke ensbetydende med, at barnet kan skelne imellem eller høre forskel på fonemerne. Er skelneevnen nedsat, vil barnet have vanskeligt ved korrekt at udtale ord, der indeholder det fonem, som han/hun ikke kan skelne fra et andet fonem.

Det kan næsten virke som om, at barnet er ’farveblind’ i forhold til fonemerne. I mange tilfælde lægger han/hun ikke selv mærke til, at han/hun udtaler ordene med et eller flere forkerte fonemer. Ofte er barnet i lang tid helt upåvirket af, at andre har svært ved at forstå ham/hende, og når han/han prøver at gentage de ord, som andre ikke forestår, blir det ikke rigtigt, uanset hvor meget barnet gør sig umage.

Det er her POPT-metoden kommer på banen, fordi den fokuserer på at lære barnet at fonemskelne – svarende til fonologisk genkendelse og fonologisk repræsentation i Stackhouse og Wells’ psykolingvistiske taleprocesseringsmodel.

Der er 4 faser i metoden, startende med forøvelser og lytteøvelser, inden man går over til at bede barnet om selv at producere de fonemer, man arbejder med. Barnet skal gerne gennemgå faserne kronologisk. Selvom han/hun fx ikke umiddelbart har svært ved lyttefasen, skal han/hun igennem denne for at have den nødvendige baggrund for at kunne gennemføre de næste faser.

Forøvelse
Forøvelserne har til formål at lære barnet at skelne mellem ords betydning og ords lyd. At ’hus’ er noget, man bor i (betydning), og at der er 3 fonemer i: h + u + s (lyd).

Barnet præsenteres for ord, som logopæden udtaler mere eller mindre rigtigt, og han/hun skal da afgøre, hvilke ord der udtales korrekt? Tisolon? Feleton? Telefon?

Fase 1 – lytte
Denne fase er en ren lyttefase, men hvis barnet gerne vil, må han/hun gerne forsøge at tale også. I fase 1 blir barnet præsenteret for de fonemer, som han/hun blander sammen (fx /k/t og g/d). Logopæd og barn laver en række skelneøvelser, hvor der skal skelnes mellem målfonemer og erstatningsfonemer – altså de(t) fonemer vi ønsker, at barnet skal lære at bruge, fx /k/, og det fonem barnet altid erstatter /k/ med, nemlig /t/.

Hver gang barnet hører et fonem eller et ord, skal han/hun lytte og skelne fonemerne fra hinanden og pege på det kort, der passer til det fonem, han/hun hører. På den måde fritager vi barnet for at sige noget som helst, og dette fraværende krav om at skulle præstere verbalt frigiver energi hos barnet til at øve sig i at skelne. For hvert fonem er der således et billede. (Forskellige interventionsmaterialer og forskellige logopæder benytter sig af forskellige billeder. Det essentielle i den sammenhæng er dog, at du og dit barn er helt med på, hvilke billeder, der illustrerer hvilke fonemer.)

Det er vigtigt med mange eksempler i lyttefasen. De mange eksempler hjælper barnet med at fokusere på det fonologiske i ordeksemplerne; dette er nemmest, hvis man benytter sig af ord, der ikke betyder noget. Derfor bruger man i starten vrøvleord som ’us’, ’kem’ og ’irri’.

Maria Grundtvig bruger vrøvleord i denne fase i følgende rækkefølge: Ordinitialt > stavelsesinitialt > ordfinalt > stavelsesfinalt > alle positioner. Det er hendes erfaring, at den receptive fase i POPT fungerer rigtigt godt, fordi …

1. For de børn, der allerede er stimulable for målfonemerne, gør fasen lige hvad POPT går efter; at styrke barnets fonologiske genkendelse og korrektur af den lagrede fonologiske repræsentation af de fonemer, der er ramte af fonologiske processer.
2. For de børn, der endnu ikke er stimulable for fonemerne, eller som (af den ene eller anden grund) ikke er klar til produktionsøvelser, er der nu en aktivitet de kan lave, der rammer deres fonologiske system. En aktivitet, de kan starte ud med, som ikke blot er et krav til dem om at producere en fonologisk størrelse, de måske endnu ikke har noget rigtigt begreb om eller artikulatorisk plan for. Hvis barnets system er helt fint, er fasen meget hurtigt overstået, hvis ikke så giver det god mening, at fasen er længere. Den receptive træning tænder ofte for børns indbyggede lyst til at være med og prøve sig frem (=lære) udover at give en masse input til deres repræsentationer og artikulation. Hvilket gør, at de ofte selv begynder selv at producere i det små og ender med at blive stimulable i løbet af den receptive fase helt uden pres. Og så snart fonemet er stimulabelt, generaliserer børnene hurtigere, da de jo pga den receptive fase, de har været igennem eller er på vej igennem, på forhånd er helt klar over, hvornår de skal bruge denne nye lyd i deres inventar.

Når barnet sikkert skelner mellem fonemerne i vrøvleordene, går man videre til rigtige ord. Først ved disse ord er der en betydning knyttet til eksemplerne, og på dette niveau kan man se, om barnet har styrket sin fonologiske genkendelse tilstrækkeligt til at kunne på fonemerne og se bort fra betydningen af ordene.

Lige så snart barnet kan skelne mellem fonemerne, når de siges alene, i stavelser, i vrøvleord og i rigtige ord, går man videre til fase 2.

Fase 2 – tale
I denne fase beder vi stadig ikke barnet om at sige de ord, som han/hun godt ved, han/hun ikke kan. I stedet beder vi ham/hende om at gentage en masse stavelser og vrøvleord, der indeholder det fonem, vi ønsker, at han/hun skal tilegne sig. Når man i denne fase begynder med at øve sig på stavelser og vrøvleord, så er det for at undgå vanens magt med at udtale kendte ord med det forkerte fonem.

I talefasen arbejder vi først med erstatningsfonemerne og dernæst med målfonemerne for at hjælpe barnet med at skabe ny indre motorisk programmering for fonemerne. Dette er nemmest, hvis man benytter sig af eksempler, som barnet ikke kender i forvejen. Barnet opfordres i talefasen til at imitere.

Fase 3 – rigtige ord
I denne fase arbejder vi med rigtige ord. Barnet ser billeder af ting, der starter med enten målfonemet eller erstatningsfonemet, fx en kamel, en kop, en tå. Inden barnet siger ordet, beder logopæden ham/hende om at lytte inde i hovedet og tænke over hvilket fonem, der skal bruges til at sige dette ord rigtigt.

At lytte, sige ordet højt og herefter ’overhøre’ sig selv i forhold til egen udtale er gennemgående både i fase 2 og fase 3. I fase 3 dog endnu mere krævende, idet lytningen kun foregår inde i barnets eget hoved, uden ordet bliver sagt højt forinden.

POPT-apps
Der er 2 – og lige om lidt 3 – velegnede POPT-apps på markedet:

• Udtaleappen både til istore og google play
  • fronting/backing (k↔t, g↔d)
  • nasalering/lateralisering (l↔n)
• Fonitterne både til istore og google play
  • fronting/backing (k↔t, g↔d, ŋ↔n, ɕ↔s)
  • stopping/frikering (f↔b, s↔d)
  • lateralisering/glidning/nasalering (j↔l, r↔l, n↔l)
  • h-sering (r↔h)
  • (de)aspiration (b↔p, d↔t, g↔k)
• Talepiloten
  • appen er på trapperne 🙂

Materialekasser
Helene og Camilla fra sprogeriet.dk har lavet 2 fantastiske kasser med POPT-materialer. I kasserne er der spil og billeder til at arbejde med alle 4 faser. Jeg brygger på et blogindlæg om kasserne, som kommer i luften inden for den nærmeste fremtid.

• Fronting/backing
  • (k/g↔t/d, ŋ↔n)
  • videoguides til kassen
• Stopping
  • (s/f/v/ɕ↔p/b/t/d)
  • videoguides til kassen

Tinytap
Maria fra minkusinemaria.dk har lavet en række af gode, gratis POPT-skelnematerialer, der ligger i appen tinytap og på appens hjemmeside. Søg efter minkusinemaria, så får du en oversigt over hendes materialer.

---

Kilder:
Fox-Boyer (2017): POPT, En psykolingvistisk interventionsmetode til børn med udtalevanskeligheder
Kjærum (2017): Produktbeskrivelse & brugsvejledning til fonitterne
Kroner & Olsen (2016): Om udtaleappen