Det er ikke kun på jysk, at man ikke skelner mellem hans og sin (eller hendes og sin). Masser af nordsjællandske børn skelner heller ikke – og ved ikke, hvornår det hedder hvad. Måske sidder du også med børn, der ikke er helt sikre?

På sproget.dk har jeg fundet følgende retningslinjer:

• Brug sin når den der ejer noget, er subjekt (grundled) i sætningen:
  • Drengen tog altid sin kasket omvendt på (hvis du skriver hans, er det en andens kasket).
  • Søren gav sin hund et kødben (hvis du skriver hans, er det en andens hund).
  • Hun hørte sin far spille guitar (hvis du skriver hendes, er det en andens far).
• Man bruger også sin når man henviser til subjektet i en skjult sætning (indlejret sætning), fx:
  • Camilla ser Louise sidde på sin hest. (Dvs. ‘Camilla ser Louise, og Louise sidder på sin hest’ – hvor den skjulte sætning kan omskrives til Louise sidder på sin hest).
  • Den slags sætninger kan betyde flere ting. Sætningen kan nemlig også betyde at ‘Louise sidder på Camillas hest’.
  • Hvis man skrev Camilla ser Louise sidde på hendes hest, ville det i standarddansk betyde at Louise sidder på en helt anden piges hest.

Så langt så godt!

I min butik hos Teachers pay teachers kan du finde hattespillet, der handler om just det her med, hvornår det hedder hendes/hans/dens og sin. I spillet er det enten en pige (hun), en dreng (han), en blæksprutte (den) eller et par børn (de), der ta’r hhv. deres egne eller de andres hatte. Neden under hvert billede står der, hvad man ville sige på standarddansk.

Det er oplagt at printe fx 3-4 eksemplarer af billederne og så spille hattespillet som ‘fisk’, hvor man skal spørge hinanden og samle stik: “Har du ‘hun ta’r deres hat’?”, “Må jeg få alle dine ‘den ta’r hans hat’?”

God fornøjelse!