I februar skrev jeg et indlæg om, hvordan man kan bruge stykker af sugerør til at hjælpe med at producere korrekte velærer. Forleden opdagede jeg, at tricket også kan bruges til /l/.
Continue reading
I februar skrev jeg et indlæg om, hvordan man kan bruge stykker af sugerør til at hjælpe med at producere korrekte velærer. Forleden opdagede jeg, at tricket også kan bruges til /l/.
Continue reading
Når barnet mestrer et givent targetfonem eller en given targetfonemklynge, har du brug for aktiviteter, hvor I kan få sagt fonemet eller klyngen mange gange lige efter hinanden.
Continue reading
Har lige opdaget et fantastisk fagudtryk, som jeg ikke kendte til i forvejen: tegnediktat.
Continue reading
Som de fleste andre logopæder har jeg efterhånden fået samlet mig en stor billedsamling. Når man vil ha et barn til at sige noget bestemt, er det nemlig en god hjælp med visuel støtte.
Continue reading
Ingen læsere af denne blog kan være i tvivl om, at jeg er stor fan af Pinterest. For tiden er der dog et aspekt ved Pinterest, som jeg er voldsomt irriteret over: horder af pins, som Pinterest ‘udvælger’ til mig. Fra opslagstavler og pinnere, som jeg ikke følger – og af og til nogle af mine egne gamle pins.
Continue reading
Jeg underviser en dreng med taledyspraksi og vil gerne – udover at arbejde med hans udtale – træne prosodi, så han får lært (at gøre forskel på) at lyde gal, glad, irriteret, grinende etc.
Continue reading
Det er SÅ sjovt med dingbats, synes legebarnet i mig!
Jeg har fundet 2 steder på nettet, hvor jeg kan finde HTML-koder til dingbats, så jeg kan ha dem i alle afskygninger i mine netbaserede filer. Links til begge sider har jeg anbragt på opslagstavlen om programmering.
Continue reading
For at din træning skal batte, skal der mange gentagelser til af hvert target. Det kan være en udfordring at variere gentagelserne, så I undgår at kede jer undervejs. Nedenfor følger et par forslag til aktiviteter, der kan hjælpe jer på vej mod de 100.
Continue reading
Når barnet kan producere ‘sit’ targetfonem i isolation, har du brug for at træne fonemet på stavelsesniveau. Her kommer vrøvleordsedderkopperne ind.
Continue reading
Ikke alle har en ipad. Så hvis man vil (eller er nødt til at) læse en ebog på en pc, må man gøre et par krumspring.
Continue reading
Endnu en app, der er velegnet til at lave pins om til opgaveark på din ipad, er Tayasui Memopad.
Continue reading
Maria Grundtvig havde fornyligt et indlæg på sin blog om en hjemmeside*, hvor man kan lave sine egne små portrætter. Så dét var jeg nødt til at afprøve!
Continue reading
Der findes adskillige spil med titlen Hvem er hvem? I købeudgaverne er der 2 plader med 24 billeder på, så hver spiller har de samme billeder foran sig. Billederne er også med i spillet som løse kort. Man trækker hver ét af disse kort, og ved hjælp af udelukkelsesmetoden finder man ud af, hvem modstanderen ’er’. I spillet skal man lægge godt mærke til de små forskelle, der er på personerne på spillekortene.
Continue reading
Hvis du mangler inspiration til emne-/temaarbejder eller rammelege, er Aarhus kommunes sprogkalender et godt sted at begynde. Sprogkalenderen er både en gratis app (klik på ikonet til venstre), en hjemmeside og et billedarkiv på flickr.
Continue reading
ALF skriver i sine fagetiske retningslinjer om journalføring: “Medlemmet fører en fortrolig journal, der er præcis og dækkende.”
Continue reading
Jeg har længe været på jagt efter et helt, helt enkelt farve-matche-spil på dansk. Har ikke fundet noget, så jeg har lavet ét selv.
Continue reading
Der er adskillige måder at spille ‘fisk’.
Det kan både gå på noget, man gør for at at få fat i et bestemt target (hér i form af et kort med en illustration på), og det kan gå på noget, man siger til hinanden i løbet af spillet.
Continue reading
Jeg har lavet mig en holder til at spille ‘barriere’-spil på. Barrierespil er den slags spil, hvor I ikke kan se, hvad den anden gør, som når I fx har hver jeres spilleplade, der er hemmelig for den anden. Typisk vil man stille et par ringbind på bordet, så man ikke kan se hos hinanden. Bøvlet, synes jeg.
Så nu har jeg langt om længe fundet på noget smartere.
Continue reading
Jeg er ofte i engelsksproget litteratur stødt på oversigter over hyppigheden af de forskellige fonemer. En sådan oversigt findes – mig bekendt – ikke på dansk, desværre. Derfor kan det også være svært at forklare, hvorfor nogle udtalefejl kan virke ’værre’ end andre.
Jeg er ret sikker på, at hyppigt forekommende fonemer, der fejludtales, er mere iørefaldende end knapt så hyppige fonemer, der siges forkert. Så det har længe irriteret mig, at jeg ikke har kunnet finde en dansk hyppighedsoversigt.
Continue reading