Jeg har længe været på jagt efter et helt, helt enkelt farve-matche-spil på dansk. Har ikke fundet noget, så jeg har lavet ét selv.
Spillet består af 3 sider: På den første side er der farvekridt i 10 forskellige farver. På de næste 2 sider er der æsker i de samme 10 farver (sort, brun, rød, orange, gul, hvid, grøn, blå, lilla, grå).
Æskerne printes, klippes ud og limes/tapes sammen, så farvekridtene kan lægges ned i dem. Print farvekridtene i lisså mange eksemplarer, som du vil ha barnet til at matche. Klip dem ud og gå i gang med at martche!
Eventuelt kan du nøjes med bare et par af farverne til at begynde med.
Når barnet er ved at være sikker, kan I gå på jagt efter billeder i de(n) farve(r), som I arbejder med, og lægge dem ned i æskerne – eller klistre dem ind i barnets arbejdsmappe. Eller du kan bede forældrene om – sammen med barnet – at gå på jagt efter farvede ting, som I så kan sortere sammen.
Klik på billedet med farvekridtene, så kommer du til sprogkioskens butik hos Teachers pay teachers, hvorfra du kan downloade spillet ganske gratis.