
Jeg har længe haft lyst til at gi sprogkiosken en nemmere webadresse. Nu har jeg endelig fået flyttet den hertil (sprogkiosken.dk) for at slippe for ‘efternavnet’ wordpress.com 😀
Continue reading
![]()

Jeg har længe haft lyst til at gi sprogkiosken en nemmere webadresse. Nu har jeg endelig fået flyttet den hertil (sprogkiosken.dk) for at slippe for ‘efternavnet’ wordpress.com 😀
Continue reading
![]()
På min opslagstavle om læsning har jeg lige pinnet denne gode oversigt over apps, der kan bruges i danskundervisningen. En hel del af dem kan du også bruge til at arbejde med førskolebørns sproglige opmærksomhed.
Continue reading
![]()
Jeg kommer i en del dagtilbud som del af mit arbejde, og af og til har jeg brug for at bruge toilettet. Pædagogerne i ‘mine’ dagtilbud er ret gode til at sætte vittighedstegninger op på væggen på toiletterne, så der er noget opbyggende, morsomt, eftertænksomhedsskabende at se på. Og se så her, hvad jeg fandt forleden!
Continue reading
![]()
En del af de børn, jeg arbejder med, har det rigtigt svært, når det handler om at opnå og opretholde fælles opmærksomhed med mig, med deres forældre og med børn og voksne i deres dagtilbud. Fra bloggen speechandlanguagekids har jeg sakset følgende fine indlæg om, hvordan vi kan arbejde med barnets fælles opmærksomhed.
Continue reading
![]()

Maria Grundtvig havde fornyligt et indlæg på sin blog om en hjemmeside*, hvor man kan lave sine egne små portrætter. Så dét var jeg nødt til at afprøve!
Continue reading
![]()
Der findes adskillige spil med titlen Hvem er hvem? I købeudgaverne er der 2 plader med 24 billeder på, så hver spiller har de samme billeder foran sig. Billederne er også med i spillet som løse kort. Man trækker hver ét af disse kort, og ved hjælp af udelukkelsesmetoden finder man ud af, hvem modstanderen ’er’. I spillet skal man lægge godt mærke til de små forskelle, der er på personerne på spillekortene.
Continue reading
![]()
En norsk psykolog, Nina Rohrer-Baumgartner, vil gøre en ende på ’vent og se’-holdningen til sen sprogudvikling blandt småbørn med ADHD-symptomer – jeg har sakset et indlæg fra videnskab.dk om hendes nyligt afsluttede phd-afhandling. Selv ville jeg ønske, at mange flere danske børn med forsinket sprogudvikling (OG deres forældre) fik kvalificeret logopædisk bistand, allerede mens børnene gik i vuggestue/dagpleje!
Continue reading
![]()

Fra ASHAs blog har jeg sakset denne liste over advarselstegn på ‘childhood apraxia of speech’ (ofte forkortet CAS), som vi på dansk kalder enten verbal dyspraksi eller taledyspraksi. Interessant nok er det specialiserede logopæder, der stiller dyspraksi-diagnosen i USA. Ikke neurologer eller andre medicinere!
Continue reading
![]()
Hvis du mangler inspiration til emne-/temaarbejder eller rammelege, er Aarhus kommunes sprogkalender et godt sted at begynde. Sprogkalenderen er både en gratis app (klik på ikonet til venstre), en hjemmeside og et billedarkiv på flickr.
Continue reading
![]()
ALF skriver i sine fagetiske retningslinjer om journalføring: “Medlemmet fører en fortrolig journal, der er præcis og dækkende.”
Continue reading
![]()



Som et redskab i arbejdet med at lære børnene specifikke konsonantfonemer kan du med stor fordel visualisere dem med Jørgen Nygaard Markussens håndfonemer.
Continue reading
![]()

Forleden blev jeg spurgt af en specialpædagog-kollega: Jeg arbejder med et 4-årigt barn, der gentager alt, hvad vi siger til ham – hvorfor gør han det?
Continue reading
![]()
Hvis du arbejder med skolebørn eller store børnehavebørn, kan det være supersjovt at udfordre hinanden med forklaringer på alskens svære ord og sjove vendinger. Hélène Wagn har forfattet en håndfuld fantastiske billedbøger med forklaringer på idiomer, talemåder, ordsprog og andre sproglige finurligheder, der er velegnede til lige netop dét.
Continue reading
![]()

Jeg har længe været på jagt efter et helt, helt enkelt farve-matche-spil på dansk. Har ikke fundet noget, så jeg har lavet ét selv.
Continue reading
![]()

Der er adskillige måder at spille ‘fisk’.
Det kan både gå på noget, man gør for at at få fat i et bestemt target (hér i form af et kort med en illustration på), og det kan gå på noget, man siger til hinanden i løbet af spillet.
Continue reading
![]()
Jeg har lavet mig en holder til at spille ‘barriere’-spil på. Barrierespil er den slags spil, hvor I ikke kan se, hvad den anden gør, som når I fx har hver jeres spilleplade, der er hemmelig for den anden. Typisk vil man stille et par ringbind på bordet, så man ikke kan se hos hinanden. Bøvlet, synes jeg.
Så nu har jeg langt om længe fundet på noget smartere.
Continue reading
![]()
Jeg er ofte i engelsksproget litteratur stødt på oversigter over hyppigheden af de forskellige fonemer. En sådan oversigt findes – mig bekendt – ikke på dansk, desværre. Derfor kan det også være svært at forklare, hvorfor nogle udtalefejl kan virke ’værre’ end andre.
Jeg er ret sikker på, at hyppigt forekommende fonemer, der fejludtales, er mere iørefaldende end knapt så hyppige fonemer, der siges forkert. Så det har længe irriteret mig, at jeg ikke har kunnet finde en dansk hyppighedsoversigt.
Continue reading
![]()

Der er masser af myter om, hvorfor børn er længe om at tale (rent). Den australske logopæd, Elise Baker, har taget nogle af dem under kærlig behandling i et indlæg på The Conversation.*
Continue reading
![]()
Sommetider sker der det fornøjelige, at der kommer kommentarer til en pin. Jeg har fx lige pinnet denne blæksprutte på opslagstavlen med tegninger, hvor der er huller ligesom på blækspruttens ben. Har fået denne kommentar: “Har vist ikke helt fanget hvad man skal med de huller” …*
Så det må vist være på sin plads med en forklaring på, hvad jeg bruger ‘de huller til’.
Continue reading
![]()