En norsk psykolog, Nina Rohrer-Baumgartner, vil gøre en ende på ’vent og se’-holdningen til sen sprogudvikling blandt småbørn med ADHD-symptomer – jeg har sakset et indlæg fra videnskab.dk om hendes nyligt afsluttede phd-afhandling. Selv ville jeg ønske, at mange flere danske børn med forsinket sprogudvikling (OG deres forældre) fik kvalificeret logopædisk bistand, allerede mens børnene gik i vuggestue/dagpleje!

Det vil ofte være omkring barnets første fødselsdag, at de første ord kommer. To ord sættes sammen efter barnet er fyldt to år, og ved treårsalderen begynder sætningerne at tage form. Sådan ser den gennemsnitlige udvikling ud for de fleste børn.*

Men der findes også afvigelser. For eksempel viser det sig, at nogle børn med ADHD-symptomer kæmper med at udvikle sprog med samme hastighed som andre. Ifølge ny forskning kan det opdages allerede i treårsalderen.

»Sprog er utrolig vigtigt. Det er har betydning for, hvordan du klarer dig i skolen og socialt. Det kan være afgørende for, om du får venner eller ej,« siger Nina Rohrer-Baumgartner, som har forsket i sammenhængen mellem sprog og urolige børn.

Men hvad sker der, når man ikke opdager, at barnet kæmper med at udtrykke sig, fordi det bliver afskrevet som uopmærksomhed eller trodsighed?

Uro overskygger sprog
Rohrer-Baumgartner er uddannet psykolog og har for nylig afsluttet sin doktorgrad ved Universitetet i Oslo.

Interessen for sprogudvikling begyndte, da hun tidligere arbejdede på en børneklinik.

»Jeg så børn, der var blevet henvist dertil med mistanke om ADHD, men så viste det sig ofte, at de i virkeligheden havde sprogvanskeligheder i stedet for eller udover ADHD,« mindes hun.

Symptomer på ADHD er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. For børn i førskolealder kan forældre opleve, at barnet for eksempel ofte løber fra dem på ukendte steder, løber ud på vejen uden at se sig for, ofte kommer til skade eller ikke har nogen legekammerater. Forsinkelser i sproglig udvikling falder ofte sammen med diagnosen.

»Derfor ville jeg se, hvordan man kan skelne mellem børn, som har mange ADHD-symptomer og de, der også har sprogforsinkelser,« fortsætter Rohrer-Baumgartner.

Problemer med sproget bliver ofte overskygget af symptomerne på ADHD, fordi de er så synlige. Nu håber Rohrer-Baumgartner, at hendes forskning vil give sundhedspersonalet mulighed for at opdage sprogproblemer tidligt i behandlingen.

»For at det skal opdages, skal klinikerne jo vide, hvordan det arter sig. Nogle gange opdages det alt for sent, måske først, når de når ungdomsårene,« påpeger Rohrer-Baumgartner.

Det er vigtigt om symptomerne på ADHD er til gene
Rohrer-Baumgartner understreger at børnene, hun undersøgte, først og fremmest havde symptomer på ADHD, men ikke havde fået stillet diagnosen.

»De er så unge, så for mange treårige er det normalt at være ukoncentreret, meget aktiv og have mangel på impulskontrol. De fleste af disse kvalificerer sig ikke til at få en ADHD-diagnose,« forklarer hun.

Det, der har betydning, er, hvor påvirket barnet og familien bliver af symptomerne.

»Det er meget vigtigt, hvor plaget man er af symptomerne. Børn kan have flere af symptomerne, uden at hverken de eller omgivelserne er plagede af det, eller de kan få symptomer, som har stor indvirkning på deres liv,« forklarer hun.

Undersøgte 1.200 børn
Rohrer-Baumgartner har undersøgt 1.200 børn i forbindelse med ADHD-studiet, som er baseret på Den norske mor og barn-undersøgelse ved Folkesundhedsinstituttet. Deltagerne i et af studierne blev inddelt i to grupper: Børn med ADHD-symptomer og børn med både symptomer og sent udviklet sprog. Så gennemførte børnene en række prøver for at afdække både sprogforsinkelser og andre vanskeligheder, som ofte knyttes til tilstanden.

Resultatet viste, at det er muligt at opdage sprogforsinkelser i en tidlig alder, men også at børnene med sent udviklet sprog dog ikke kæmpede betydeligt mere med ikke-sproglige tests.

Forsker Wenche Andersen Helland fra Helse Fonna har også forsket i sprogvanskeligheder og ADHD. Hun tror, Rohter-Baumgartners studie vil have en nytteværdi for mange.

»Det, der er så godt ved dette studie, er, at de har taget fat i så små børn. Det har betydning for, hvornår man kan iværksætte tiltag, før sprogvanskeligheder har fået negative konsekvenser,« fortæller Helland.

Der er behov for nye tiltag
Nu hvor forskningen er afsluttet, har Rohrer-Baumgartner gjort det klart, at det først og fremmest er på tide med tiltag, særligt fra sundhedspersonalet, som vurderer børnene.

»Børn får i alt for høj grad kun hjælp til en tilstand, mens sprogforsinkelsen ikke bliver opdaget,« mener forskeren.

Hun tror, at årsagen er, at det er almindeligt, at man anbefaler forældre at vente noget tid i håb om, at børnene vokser sig ud af problemerne. Men hendes forskning viser altså, at man kan se tydelige tegn allerede i en ung alder.

»Man kan faktisk undersøge treårige, så i stedet for at sig ’vi venter nogle år’ tager man hellere barnet ind hurtigst muligt og ser, om man kan hjælpe, hvis der er grund til bekymring,« mener Rohrer-Baumgartner.

Forældres bekymring
Tages der flere forskellige prøver i brug, er der større sandsynlighed for at opdage forsinket sprogudvikling. Rohrer-Baumgartner håber, dette vil være til nytte for forældre, der kæmper for, at deres bekymringer bliver hørt.

»Forældre er faktisk som regel meget gode til at følge med i børnenes sprogudvikling, så jeg ønsker ikke, at de skal bekymre sig mere, end de allerede gør. Det er ikke forældrene, der skal blive bedre, men sundhedspersonaler, som kan blive bedre ved at tage de tilgængelige værktøjer i brug,« mener hun.

Wenche Andersen Helland slutter sig til Rohrer-Baumgartners observationer.

»Det er et gennemgående problem, at flere bliver mødt med en ’vent og se’ holdning. Forskning har jo vist, at forældres bekymring i stor grad er pålidelig. Sundhedspersonalet burde få en opdatering på disse områder, da det ofte er dem, der møder børnene og forældrene først,« påpeger Helland.

Variation er normalt
»Samtidig må vi huske på, at der er tale om treårige, så normalvariationen er temmelig stor. Man skal ikke bekymre sig, fordi barnet ikke lige følger gennemsnittet for førskolebørn,« forsikrer forskeren.

Selvom barnet ikke er særlig snakkesalig de første to år, behøver der altså ikke at være grund til bekymring.

»Sprogforståelse er en vigtig del af sprogudviklingen. Hvis barnet har en god sprogforståelse, selvom det ikke taler så meget, er der ikke meget grund til bekymring de første år,« siger Rohrer-Baumgartner.

Vær tydelig og tålmodig
For de børn, som kæmper med at udvikle sprog, kan hverdagen blive besværlig, hvis man ikke tager fat i problemerne på en god måde. Rohrer-Baumgartner anbefaler, at man finder ud af, hvad barnet kæmper med, så hele familien kan finde gode måder at kommunikere på.

»Har man et godt samspil i hjemmet, vil barnet blive beskyttet mod en del tillægsvanskeligheder. Mange børnene møder kritik i hverdagen, hvilket føles uretfærdigt, fordi de ikke kan gøre for det,« forklarer hun.

For eksempel kan man give kortere beskeder, bruge simple ord, lægge vægt på øjenkontakt, mens man snakker sammen og prøve at undgå at blive vred, når barnet ikke forstod, hvad beskeden indebar.

Wenche Andersen Helland set det som en rigtig god ting, at der fokuseres på sprog og ADHD i alle aldersgrupper.

»Jeg håber, at det kommer disse børn til gode, at de ikke vurderes som besværlige, fordi det i stor grad kan skyldes sprogvanskeligheder. I stedet for måske at møde dem med irritation, burde man møde dem med forståelse,« siger Wenche Andersen Helland.

• Hvis man som dansk 3-årig kun lige er begyndt at tale i sætninger, er man forsinket i sin sproglige udvikling, vil jeg tilføje for helt egen regning. Jeg har sprogscreenet mellem 300 og 400 dansksprogede 3-årige, og langt de fleste af dem taler i lange sætninger og kan fint forklare noget, der ligger ud over her-og-nu.