Hvordan ved du, om du gør det rigtige?

Hvordan ved vi, om det, vi gør for at understøtte kommunikation, er det rigtige? Hvad kan vi lægge mærke til, som fortæller os, at vi er på rette spor? At vores indsats hjælper det barn eller den voksne, vi sidder over for til at kunne kommunikere på en måde, der er nyttig, positiv og meningsfuld for personen?
Continue reading

At være mor til sentalerbørn

På bloggen lotushuset.dk fandt jeg nedenstående fantastiske beretning om, hvordan det er at ha et par børn, der er længe om at lære at tale. Late talkers kaldes det på engelsk. Sentalerbørn kalder moren, Katrina Borgelin, det. Læs hendes indlæg og bliv klogere på, hvordan det er at ‘sidde på forældrenes og barnets side af bordet’!
Continue reading

Anderswo engagiert (fortsat)

Nå.
Inden vi går i selvsving over den telefontjekkende mor fra i går (det ku jo ha været noget vigtigt, hun tjekkede, retfærdigvis), vil jeg anbefale en mere konstruktiv tilgang og overveje, hvilken logopædisk vejledning vi ka gi hende og andre mødre til dårligttalende småbørn. Det hænder jo, at man får småbørn i ‘stald’, der ikke taler så godt, og som har forældre, der gerne vil ha hjælp …
Continue reading

Fælles opmærksomhed

En del af de børn, jeg arbejder med, har det rigtigt svært, når det handler om at opnå og opretholde fælles opmærksomhed med mig, med deres forældre og med børn og voksne i deres dagtilbud. Fra bloggen speechandlanguagekids har jeg sakset følgende fine indlæg om, hvordan vi kan arbejde med barnets fælles opmærksomhed.
Continue reading