Logopæden som projektleder

Tænker ofte, at det må være ret overvældende at være forælder til et barn med sproglige udfordringer. Og at det er min opgave som logopæd at hjælpe forældrene med at navigere i det nye projekt “hjælp Kalle til et bedre sprog”.

I blogosfæren har jeg lige fundet et glimrende indlæg om, hvorfor det er svært at være ny – og hvad man kan gøre for at overleve i alt det nye. Ann Graugaard Pedersen er projektleder, så hendes tilgang i blogindlægget er som projektleder. Jeg vil tillade mig at anskue det samarbejde, jeg har med forældre og dagtilbud, når et barn har kommunikative udfordringer, som et ‘nyt projekt’. På samme måde vil jeg tillade mig at anskue mig selv som ‘projektlederen’.

Jeg har retfærdigvis ingen projektlederuddannelse, så det kan snildt være, jeg tar fejl. Læs og bedøm selv!


https://www.linkedin.com/pulse/overlev-som-ny-en-quickguide-med-projektbriller-pedersen?trk=hp-feed-article-title-like

Overlev som ny – en quickguide med projektbriller
At være ny i noget er og bliver svært. Uanset, om du er ny projektleder, ny i job, ny leder, lige flyttet til en ny by eller du fx er forældre til et nyt skolebarn. Det nye er overvældende og svært at lære at navigere i. Derfor får du her er en quickguide, som forhåbentlig kan hjælpe på vej.

Projekt skolestart med første barn
Egentlig havde jeg glemt det. Men for nylig blev jeg mindet om det igen af en projektleder i sin vorden. Den første tid med første barn i skole. Det der pludselige bombardement af spise-lege-grupper, forældreintra, trivselsudvalg, kontaktforældre, lektier og hvad har vi. Ønsket om at ville gøre det så godt, men ikke altid kunne gennemskue kodesproget eller vide, hvad der er det rigtige at gøre, hvornår. At ville det hele med det samme uden egentlig at magte det – og have den der nagende følelse af at være den eneste, der ikke har 100% kontrol over situationen.

Med projektbriller på
Det var en projektleder, der mindede mig om det – en ny projektleder på vores projektlederuddannelse. Jeg havde lige undervist i projektlederens rolle og ansvar. Om hvordan det var hans ansvar at sikre en projekttrekant i balance. Om ledelse op til styregruppen, ned til projektgruppen og ud til interessenterne. Og om nødvendigheden af at curle foran projektet. Og her var det, at en ny projektleder for en stund tabte pusten.

For hvordan kan du som ny projektleder vide, hvad der er det rigtige at gøre hvornår. Og hvad gør du, når værktøjskassen ikke sidder på rygraden. Når de politiske spil går i gang, og du ikke kender dine lus på gangene.

”Jeg kunne godt bruge en quickguide. En der bare lige indikerer en retning for mig”, sagde han. Og det kunne du måske også, uanset hvilket nyt projekt du starter i dit liv. Så her får du mine erfaringer kogt ind til en lille bouillonterning.

Quickguide til nye projektledere:

  1. Er du i tvivl, så spørg. Du er helt sikkert ikke den eneste, der er i tvivl.
  2. Afklar dit mandat fra starten. Hvad er forventningerne til dig og til projektet. Spørg.
  3. Vær realistisk. Slå ikke et større brød op, end du kan bage færdigt. Du har ikke års erfaring og forventes ikke at kunne alt med det samme.
  4. Få dig en wing-man. En, der kender organisationen, som du kan dele tanker, spørgsmål, frustrationer og strategier med.
  5. Plej dine vigtigste interessenter. Uden dem er projektet ikke noget.
  6. Lyt til modstand. Den er et symptom på noget – du har brug for at kende årsagen, så du kan handle på det.
  7. Pas på dig selv.

Oversat til min situation som PPR-logopæd ser listen sådan her ud:

  1. Er du i tvivl, så spørg. Du er helt sikkert ikke den eneste, der er i tvivl.
    • forældrene er også i tvivl – lyt til deres spørgsmål og tvivl
    • dagtilbudspersonalet kan også være i tvivl – ditto
  2. Afklar dit mandat fra starten. Hvad er forventningerne til dig og til projektet. Spørg.
    • fortæl om ‘forløbet’
      • at først er du nødt til at stille en diagnose, og at det kan godt tage noget tid
      • at du ikke kan lave dit arbejde uden deres viden om barnet
      • at du nok skal være den, der holder styr på forløbet og på, hvad der skal ske undervejs
      • at det vigtigste arbejde er det, som de laver med barnet derhjemme
        • det er med logopædi, som det er med tandbørstning: det er bedre 2 gange om dagen end 14 gange hver lørdag
      • at du nok skal give ‘lektier’ med hjem i det omfang, barnet og forældrene magter dem
    • fortæl om ‘omfanget’
      • fortæl om din ‘åbningstid’
        • vis gerne din kalender frem, så forældrene får et indtryk af, at du har masser af andre børn og familier, som du arbejder med
      • spørg ind til forældrenes ‘åbningstid’
        • hvornår kan de komme?
        • deltid? bedsteforældre, der kan bidrage? nogle ugedage, der er bedre end andre?
    • fortæl om ‘indholdet’
      • at de kan forvente, at du forklarer, hvorfor du gør, som du gør – til hver en tid
      • at du forventer, at de spørger undervejs, hvis de ikke forstår, hvad der sker – eller hvorfor
  3. Vær realistisk. Slå ikke et større brød op, end du kan bage færdigt.
    • når I har kigget på hinandens kalendere, er det som regel lettere at lægge en realistisk plan
      • seancer med forældrene 1 gang om ugen? hver 14. dag?
      • seancer med stuepædagogen 1 gang om måneden? hyppigere? knapt så hyppigt?
    • hvis du er medlem af ALF, må du ikke love noget om udkommet af din intervention
  4. Få dig en wing-man. En, der kender organisationen, som du kan dele tanker, spørgsmål, frustrationer og strategier med.
    • vær forældrenes wing-man!
    • du er barnets advokat, du skal tilgodese barnets tarv
  5. Plej dine vigtigste interessenter. Uden dem er projektet ikke noget.
    • behandl forældrene med respekt og ydmyghed
      • det kræver ydmyghed at bede om hjælp, når ens barn har det svært!
    • lav god kundepleje i dine dagtilbud
      • behandl personalet med respekt og ydmyghed
      • de ved en masse om børnene(s hverdag), som du aldrig kan komme til at vide
      • bed om indspark fra dem og vis, at du bruger indsparkene til noget i din intervention
  6. Lyt til modstand. Den er et symptom på noget – du har brug for at kende årsagen, så du kan handle på det.
    • vrede forældre er bekymrede forældre!
    • hvad er de bekymrede over?
      • ofte er det manglende viden
  7. Pas på dig selv.
    • selvom det er fantastisk at lave logopædisk intervention, er det dit arbejde – og kun det!

Pedersen AG (2016): Overlev som ny – en quickguide med projektbriller

Loading

Leave a Reply