Nå.
Inden vi går i selvsving over den telefontjekkende mor fra i går (det ku jo ha været noget vigtigt, hun tjekkede, retfærdigvis), vil jeg anbefale en mere konstruktiv tilgang og overveje, hvilken logopædisk vejledning vi ka gi hende og andre mødre til dårligttalende småbørn. Det hænder jo, at man får småbørn i ‘stald’, der ikke taler så godt, og som har forældre, der gerne vil ha hjælp …

Udover det helt oplagte at få tjekket drengens hørelse – måske er det derfor, moren og drengen sidder i lægens venteværelse? for at få en henvisning til en ØNH-læge? – er der en masse helt enkle råd vi ka gi en mor til en 2-årig, der siger en masse lyde og ikke ret mange forståelige ord.

Det er ikke nogen hemmelighed for læsere af denne blog, at jeg er voldsomt begejstret for Hanen og for deres enkle, evidensbaserede strategier. Mens jeg sad og observerede, havde jeg derfor strategi-plakaten Follow the child’s lead på min indre lystavle. Den er – endnu – ikke oversat til dansk, så nedenfor følger min fordanskning af nogle af plakatens budskaber.

At følge barnets lederskab indebærer, at når vi kommunikerer med barnet om noget, som han selv synes, er interessant, er der større chance for, at han har lyst til at kommunikere med os.

Drengen har helt tydeligt styr på fælles opmærksomhed og på, hvordan man opnår den. Så hvis vi nu forudsætter, at moren godt er klar over, at hun kun har mulighed for at interagere med drengen, når hun ikke (osse) har gang i noget andet, der ikke involverer ham, vil det være oplagt at tage en snak med hende om nogle af følg barnets lederskab-strategierne:

Ha øjenkontakt

• når vi har øjenkontakt med barnet, er det nemmere
  • at se, hvad han vil
  • at se og høre hinandens meddelelser
  • at dele vores fælles oplevelser
  • at opnå fælles opmærksomhed
• når vi har øjenkontakt med barnet, er vi tilgængelige som kommunikationspartnere
• i situationen i venteværelset ville det ha været oplagt, at moren var opmærksom på, hvad barnet ville lege med
  • og en telefon/tablet har masser af muligheder for fælles opmærksomhed, så det er ikke nødvendigvis skidt med skærme 🙂 se fx Maria Grundtvigs blog

Leg med

• når vi leger med i barnets leg, vil barnet være fokuseret på legen
• i venteværelset var barnet klart den igangsættende part, så det ville sandsynligvis ha været ret let for moren at gå ind i hans lege
  • drengen viste tydeligt, hvad han fandt interessant
  • moren ku sige de replikker, som dukkerne i legehuset ku ha
  • hun ku ha talt til flere end 4 kugler
  • og hun ku ha udvidet legen ved at tælle andre ting end kuglerne – fingre, striber på tøjet, dukker i dukkehuset
• så når vi leger med småbørn, er det vigtigt at vi ikke går ind og overtager eller dominerer legen – lad det stadig være barnet, der viser vejen til det, der er interessant

Fortolk

• drengens (ud)tale er næsten uforståelig, så det vil være rigtigt fint,
  • at moren sætter ord på både drengens og sine egne handlinger, mens de leger
  • at hun siger de replikker, som dukkerne i legehuset ku ha
  • at hun hjælper drengen med at tælle til flere end 4
• på den måde gir hun ham nye ord og masser af muligheder for at få sagt ordene igen og igen
• i venteværelset var drengen klart optaget af de forskellige legeting, så moren ku så nemt som ingenting ha hældt en masse sprog på ham
  • både enkeltord og sætninger
• fortolkningsstrategien går ud på – med rigtige ord – at sige de ord, som barnet ville ha sagt, hvis han havde kunnet