At være nogens nogen

Sprogkiosken fylder 5 år i dag. Ofte blir jeg spurgt: hvordan kan det være, du blogger? Eller: hvordan orker du?

Og det er der adskillige grunde til.

Primært er det min overbevisning, at vi alle blir klogere, hvis vi deler, hvad vi ved, med hinanden. Der er ingen grund til, at alle skal opfinde alting selv. Så når jeg deler, kan jeg håbe på, at andre får glæde af det, jeg deler, og får lyst til selv at dele videre.

For det andet er det en stor tilfredsstillelse og glæde for mig, når kollegaer, forældre og læsere af bloggen har nytte af min delte viden. Især er det sjovt, når mine ideer lever og får deres eget liv, når andre broderer videre og udbygger og forbedrer og deler dem. Så bliv endelig ved med det!

Der er et formidlingsaspekt i at blogge. Når jeg skal formulere mig på skrift, blir jeg skarpere på mine tanker og ideer, så jeg bilder mig ind, at jeg også blir bedre til at formidle ideerne mundtligt til de forældre, bedsteforældre, pædagoger, sprogpædagoger, specialpædagoger, lærere, medhjælpere, kollegaer og ikke mindst til de børn, som jeg arbejder sammen med.

For det tredje er det sjovt at lægge ideer og tanker ud i vores fælles vidensbank (aka internettet). Det er supersjovt at se, hvilke ideer, der løber længst og når flest. Lige nu er det indlæggene om lydlege og om pludren og sprogudvikling, der har haft flest læsere. Selv ville jeg have troet, det ville være indlæggene om SABEL (om sprogstimulering med alle børn til alle tider om alt allevegne) og sprogvanskeligheder (om RALLI-kampagnen på YouTube), der ville trække fulde huse, men sådan gik det altså ikke 🙂

Det er berigende og inspirerende at læse om andres eksperimenter, materialer, ideer og tanker. Igen er internettet en guldgrube, hvis man ved, hvor man skal lede – og hvad man leder efter. Selv har jeg stor fornøjelse af Teachers pay teachers, Pinterest og af de blogs, jeg følger.

For det fjerde tar det ikke særligt lang tid at blogge. Fra jeg fx får en idé om et spil, finder materialer dertil, gør mig mine tanker klart (her er det rigtigt fint at give sig selv den udfordring at nedskrive, hvad tankerne er = skitse til blogindlæg), og til jeg har et færdigt blogindlæg, går der tit 15 minutter. Og når jeg finder en genial pin på Pinterest, tar det endnu kortere tid at lave et blogindlæg. Det indlæg, du sidder og læser lige nu, har været et par dage undervejs med pauser og justeringer.

Af danske børnelogopædiske blogs kender jeg kun til MinKusineMaria, Sprogin, Læsemakker, Sprogklar og Børns sprog. Jeg ved, at masser af jer, der læser denne blog, har et væld af ideer, som I deler med jeres nærmeste kollegaer. Hop ud i det og begynd selv en blog! Jo flere, der deler, des mere er der at blive klogere af.

For det femte er det sådan, at når noget er svært – eller når vi er nysgerrige og på udkig efter ny viden og inspiration – så har vi brug for nogen, der deler ud af deres erfaringer, kompetencer, viden, redskaber. Som blogger kan jeg håbe på, at min delte viden kan gøre det ud for den ‘nogen’. Nogen, hvis fodspor andre kan følge en bid af vejen. Jeg kan håbe på at være nogens nogen.

footsteps-1024x175

Som blogger kan DU måske også blive nogens nogen!?

PS: Tak til Kathrine fra AutismeTanken for på et netværksmøde i autismeforeningen at opfinde termen ‘nogens nogen’.

Skriv et svar