I anledning af flyttedagen tænker jeg, det ku være sjovt med en lille status over den ‘gamle’ blog.
Continue reading
I anledning af flyttedagen tænker jeg, det ku være sjovt med en lille status over den ‘gamle’ blog.
Continue reading
En del af de børn, jeg arbejder med, har det rigtigt svært, når det handler om at opnå og opretholde fælles opmærksomhed med mig, med deres forældre og med børn og voksne i deres dagtilbud. Fra bloggen speechandlanguagekids har jeg sakset følgende fine indlæg om, hvordan vi kan arbejde med barnets fælles opmærksomhed.
Continue reading
En norsk psykolog, Nina Rohrer-Baumgartner, vil gøre en ende på ’vent og se’-holdningen til sen sprogudvikling blandt småbørn med ADHD-symptomer – jeg har sakset et indlæg fra videnskab.dk om hendes nyligt afsluttede phd-afhandling. Selv ville jeg ønske, at mange flere danske børn med forsinket sprogudvikling (OG deres forældre) fik kvalificeret logopædisk bistand, allerede mens børnene gik i vuggestue/dagpleje!
Continue reading
Fra ASHAs blog har jeg sakset denne liste over advarselstegn på ‘childhood apraxia of speech’ (ofte forkortet CAS), som vi på dansk kalder enten verbal dyspraksi eller taledyspraksi. Interessant nok er det specialiserede logopæder, der stiller dyspraksi-diagnosen i USA. Ikke neurologer eller andre medicinere!
Continue reading
Der er masser af myter om, hvorfor børn er længe om at tale (rent). Den australske logopæd, Elise Baker, har taget nogle af dem under kærlig behandling i et indlæg på The Conversation.*
Continue reading
Har lige (næsten) haft en kontrovers med en kollega fra en anden kommune end den, som jeg selv arbejder i. Hun var meget arrig over, at jeg efter hendes mening »havde bildt pædagogerne i hendes kommune ind, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dårlig grovmotorik og sprogvanskeligheder«.
Continue reading
Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU/AU udgiver tidskriftet Asterisk 4 gange om året. I det just udgivne nummer er der et interview med lektor Lotte Hedegaard-Sørensen.
Hun beskriver ret præcist – synes jeg – det videnstab, der opstår, når kommunerne ‘tar opgaverne hjem’ fra specialinstitutioner og lægger dem ind i almenpædagogikken. Fænomenet er desværre ikke begrænset til skolerne.
Continue reading
Al forskning viser, at børnelogopædisk intervention blir mere effektiv, hvis vi involverer forældrene aktivt. Hvordan det så kan gøres, er det store spørgsmål. På ASHAs blog har jeg fundet en ’opskrift’ i 6 trin.
Continue reading
Når du skal prompte barnet, kan du bruge nedenstående prompting-hierarkier; de går begge fra minimal prompt til maximal prompt. Nogle gange vil man helst give en masse prompt, og andre gange er det mere passende med så lidt prompting som muligt.
Continue reading
Det har for nyligt været fremme i dagspressen, at det ikke bare er to-sprogede eller socialt dårligt stillede børn, som har “sprogkvaler”. Hvem er de børn, som tilsyneladende “uden god grund” har sprogvanskeligheder? Ved vi noget om, hvad der karakteriserer dem, og hvad der eventuelt kan gøres for at forbedre deres sproglige færdigheder?
Continue reading
I Politiken d. 27. marts 2012 http://politiken.dk/indland/article1581984.ece kan man bl.a. læse følgende:
1.100 københavnske femårige børnehavebørn er blevet sprogvurderet af pædagogerne. 655 af dem havde så store sprogvanskeligheder, at kommunen vurderede, der var behov for at sætte ind. 10 procent af de børn var etnisk danske. Tallene overrasker børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).
Surprise!?
Klippet fra: http://ideas.time.com/2012/01/25/the-myth-of-practice-makes-perfect/#ixzz1mRWs0mIG
How does deliberate practice work? A dutiful daily commitment to practice is not enough. Long hours of practice are not enough. And noodling around is definitely not enough. Deliberate practice requires effort and is not inherently enjoyable. The secret of deliberate practice? Relentlessly focusing on our weaknesses and inventing new ways to root them out. Results are carefully monitored, ideally with the help of a coach or teacher, and become grist for the next round of ruthless self-evaluation.
Kilde: http://bit.ly/vlbxyJ
By Lauren Lowry
Hanen Certified Speech-Language Pathologist
Traditionally, speech therapy with preschoolers involved parents bringing their child to a speech-language pathologist at a clinic. After an assessment, if the speech-language pathologist recommended it, the parent would bring the child for regular speech therapy. In this case, the sessions would be conducted by the speech-language pathologist, who would use specific techniques and strategies to improve the child’s communication. The parent would sit and watch the therapy, either in the room or behind a 2-way mirror. After the session, the parent would be given activities to practice with the child at home.
Continue reading
Dit barns karakterer i folkeskolens 9. klasse afhænger af, hvor mange pædagoger, der var i barnets børnehave ti år tidligere, og hvor tit de blev skiftet ud. Det viser en undersøgelse blandt 30.000 børn, der er født i 1992 og afsluttede 9. klasse i 2008. Ifølge Ugebrevet A4 er det første gang, at forskere kan dokumentere, at børn opnår bedre karakterer ved 9. klasses afgangseksamen, hvis de i starten af livet har gået i en såkaldt højkvalitetsbørnehave.
Continue reading
I Dansk Audiologopædi skrev jeg sidste år en artikel om intervention med børn med primære sprogvanskeligheder. Hvis du vil downloade hele nummeret af DA, kan du finde det hér. Og ellers kan du finde hele artiklen nedenfor.
Continue reading
… eller CPLOLs Minimum Standards for Education som tegneserie. Originalen er her: (bit.ly/iWab5U).
CPLOL opregner 4 teoretiske områder i sit “curriculum for Speech and language therapy”. For selv at ku hitte rede i dem har jeg opfundet ‘sagaen om den logopædiske skammel’ (der retteligt er en taburet …).