Lydhistorie med /l/

0

Endnu en lydhistorie har set dagens lys. Denne gang er den fyldt med ord med l’er i.

side 2

Historien ligger – ligesom historien med masser er g’er i min butik – på Teachers pay teachers.

L-historien har 180 ord i alt med 82 ord, der har /l/ enten ordinitialt, -medialt eller finalt. Ordene er følgende:

  • initialt: Laban, labre, lagkage, Laila, Lailas, lama, lampe, langt, larver, lasso, lassoen, lede, leder, leget, Leo, leoparden, let, lide, lidt, lige, ligger, liggestol, liggestolen, lilla, lille, lineal, lomme, lup, lyseblå, løbehjul, lægge, lækkert, længe, løber, løve, løven
  • medialt: chilier, eller, hjælper, holder, hylde, koala, kogle, kålhoved, Laila, Lailas, liggestolen, lilla, lille, lyseblå, salat, ugle, uglen
  • finalt: liggestol, lineal, løbehjul, skål, sæl, vaffel, æsel, øl

Giv barnet historien med hjem som lektie og giv forældrene følgende instruks: »Barnet behøver ikke gentage historien – bare lytte til den. Gør gerne historien skør med fjollede stemmer og masser af pantomime og fagter undervejs.« Læs historien for barn og forældre og lad dernæst forældrene (eller forælderen) læse historien igen, så I er helt enige om, hvad opgaven går ud på.

I kan tage en snak om, hvad der er lækkert eller ulækkert at spise. Og en snak om, hvad en løve (en kødæder) mon kan lide, som en lama (en planteæder) også – eller ikke – kan lide. Hvad kan I selv lide at spise?

Teorien bag – og evidensen for – brugen af lydhistorier er, at når barnet gentagne gange hører et givent fonem, blir fonemet mere tydeligt (salient) og derved nemmere at lære.

Skriv et svar