Visuel husketest

Nationalt videnscenter for demens har udarbejdet en fin og hurtig visuel hukommelsestest i form af en app. Testen kan du også tage online hér. Husketesten kan give dig et fingerpeg om, hvordan din hukommelse har det. Som der står på hjemmesiden, er det dog ikke en videnskabelig test, der kan erstatte et eventuelt besøg hos lægen.

Citat fra hjemmesiden:

Testmaterialet består af billeder, men når man ser billederne, knytter man automatisk ord og begreber sammen med billederne. For eksempel opfattes et billede af et æble ikke kun som et billede, men fremkalder også et ord (‘æble’) og et begreb (‘en frugt’). Derfor spiller det formentlig ikke den store rolle [mht. bedømmelse af hukommelse], om man er god til at huske billeder eller ej.

Testen består af 2 dele – først en afdeling med 30 enkeltbilleder af fx æsel, gård, træ, som man blir bedt om at huske – og dernæst en afdeling med 30 sider, hvor man ser 4 billeder, hvoraf kun ét er et af de 30 første billeder. Selve testen består således i, at man husker hvilket af de 4 billeder, man har set før.
Husketesten er afprøvet på 795 personer mellem 4 og 86 år. 95% kan huske mellem 25 og 30 af billederne – kun 5% husker 24 eller færre.

Loading

Leave a Reply