Dialogisk (op)læsning


Princippet i dialogisk oplæsning er, at du sammen med børnene snakker om den bog, I læser – og om billederne, handlingen og de enkelte ord – før, under og efter oplæsningen. Ideen er, at børnene skal være aktive medfortællere af historien, og at du undervejs giver feedback og besvarer deres spørgsmål.

En undersøgelse lavet af Mette Nygaard Jensen i 2005 viste tydeligt, at børnehavebørnene, der var med i hendes projekt med dialogisk oplæsning, tilegnede sig mange flere nye ord, end de børnehavebørn, der ’bare’ fik læst højt af de samme bøger.

Inden du læser billedbøgerne med børnene, læser du dem naturligvis selv. Vælg bøger, der har så gode illustrationer, at de kan fortælle bogens handling alene. Og vælg bøger, som du selv kan holde ud at læse mere end én gang!

Første gang, du præsenterer børnene for en ny og ukendt bog, arbejder du med deres forforståelse: Kig på billederne på for- og bagsiden; hvad mon den her bog handler om? Snak om bogens navn. Er der mærkelige eller ukendte ord i titlen, så snak om, hvad ordene betyder. Ved vi noget om det, som bogen handler om, på forhånd? (Hvis det er en bog om dyr, så tag jer en snak om dyr, inden I begynder oplæsningen.)

Når I har forforståelsen på plads, læser du bogen højt for børnene og besvarer de spørgsmål, som de monne stille. Næste gang, I læser bogen, kan du begynde at stille spørgsmål og snakke mere indgående om bogen og historien:

  • Stil åbne spørgsmål, der opmuntrer børnene til at fortælle sammenhængende om historien og billederne med deres egne ord.
    • Hv-spørgsmål er gode, fordi de ikke bare kan besvares med »ja« eller »nej«.
  • Stil spørgsmål til specifikke ord eller udtryk i teksten. Og spørg til detaljer i billederne:
    • »Hvad betyder ’rub og stub’?« »Hvad er en rendesten?« »Hvad er det for noget, de har med i madpakken?«
    • På den måde får I benævnt ord og uddybet deres betydning. Spørg især til idiomerne og metaforerne i teksten, hvis der er sådan nogle!
  • Stil tekstnære spørgsmål:
    • »Hvad skal løven have til middag?« »Hvad er Peter bange for?« »Hvad har moren sat i vasen?«
    • På den måde får du sikret dig, at børnene forstår delaspekter af bogens handling eller plot.
  • Stil beskrivende spørgsmål:
    • »Hvordan ser løveunger ud?« »Hvilke ting har Peter med i sin skoletaske på den første skoledag?«
  • Stil forståelses- og fortolkningsspørgsmål:
    • »Ved du, hvorfor løveungerne gemmer sig for elefanten?« »Hvorfor må Jakob ikke komme ud i haven?«
    • På den måde får børnene lejlighed til at drage egne slutninger, og I får snakket om noget af det, der ikke direkte står i teksten.
  • Lyt til børnenes svar og stil uddybende spørgsmål:
    • »Ja, løveungerne er lysebrune på kroppen. Og der er noget med pelsen på benene, kan I huske, hvordan den ser ud?«
    • På den måde kan du få børnene til at fortælle lige lidt mere.
  • Stil spørgsmål til historiens tema og spørgsmål, der giver børnene mulighed for at relatere bøgernes indhold til børnenes eget liv:
    • »Har I nogen sinde set en levende løveunge?« »Hvordan så den ud?« »Har I også prøvet at blive kede af det?« »Hvad blir I kede af?«

Hjælp børnene med at svare på spørgsmålene – peg fx på den relevante billeddetalje, hvis du kan mærke, at de ikke er helt med på, hvad du spør om. Eller stil spørgsmålet igen på en anden måde. Undr dig sammen med børnene! Ros børnene og opmuntr dem til at fortælle om bogen og til at bruge de nyligt indlærte ord. Du kan arbejde med sprogposer og i det hele taget søge at inddrage så mange sanser som muligt.

Indlægget er baseret på mine notater fra et foredrag holdt af Mette Nygaard Jensen d. 11. oktober 2005 om sit forskningsprojekt ved Learning Lab Denmark. Læs mere hér.

Skriv et svar