Pinterest (hvorfor?)

Billede1

Med alle de pins fra Pinterest, jeg blogger om, må det vist være på tide med en ordentlig introduktion.

Pinterest er …

  • Min virtuelle hukommelse, hvor jeg gemmer
    • interessante ideer
    • logopædisk materiale
    • førskoleopgaver
    • spil og lege
    • fonembank
  • Min virtuelle ønskeliste
  • Visuel vidensdeling med billeder, links og ideer

Jeg har set Pinterest beskrevet som “Facebook uden krav om at like eller kommentere opslag eller om at være venner med nogen, som man ikke vil være venner med”. Alle pins er offentlige, og alle pinnere kan pinne eller like alle(s) pins; på den måde er det nemt at følge med i, hvem der pinner hvad og hvorfra, og man slipper for følelsen af at ‘hugge’ andres ideer.

Pinterest er opganiseret som opslagstavler (boards) med opslag (pins) og ’nyheder’ (home feed) – og totalt anarkistisk i sin opbygning, for jeg bestemmer selv

  • hvilke emner, jeg vil se noget om
  • hvilke nyheder, jeg vil se
  • hvilke andre opslagstavler, jeg vil se
  • hvilke andre pinnere, jeg vil følge
  • hvilke opslagstavler, jeg vil ha
  • hvilke opslag, jeg vil pinne

Endnu en kæmpe fordel er, at jeg kan pinne fra hvor som helst på nettet, og at jeg kan oploade pins fra min pc, hvis det er dét, jeg har lyst til.

Der er masser af sjove pins, fx den her om, hvordan peanutbutter laves i virkeligheden. Og den om /k/ i isolation.

Der er gode tips fx om ordfindingsstrategier; hvordan man kan bygge en kortholder af LEGO; hvordan man kan lave pins om til opgaveark, der kan løses på padden.

Du kan også finde links til virtuelle gadgets, artikler, youtube-film, gør-det-selv-tips …

Jeg har en masse billedsamlinger med illustrationer ordnet efter de fonemer, der er i billederne. Hér er fx en del af billederne, der begynder med /sdr/.

Og så har jeg en kæmpe samling af førskoleopgaver ordnet efter emner!

Billede2 Billede3 Billede4 Billede8 Billede7 Billede6 Billede5 billede9

Billede10

Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til selv at begynde at pinne, kan du læse indlægget “Pinterest (hvordan?)“.

Loading

One thought on “Pinterest (hvorfor?)

Leave a Reply