At bide i græsset

1+

graesning

Der er ikke sket spor her på siden siden i sommers. Jeg er grundigt nede og bide i græsset for tiden, så der kommer nok heller ikke til at ske det store sådan lige i den nærmeste fremtid.

I sommeren 2016 fik jeg konstateret brystcancer, blev opereret og var igennem både kemo- og strålebehandling. Ikke sjovt, kan jeg fortælle. I foråret 2018 blev jeg erklæret rask. I sommeren 2018 blev jeg atter diagnosticeret med brystcancer. Pudsigt nok er brysterne dog denne gang gået helt helt fri for cancer. I stedet har jeg metastaser andre steder. Knapt så pudsigt.

Jeg er sygemeldt og er i gang med kemo igen. Har heldigvis færre bivirkninger end ved den første omgang. Har ondt, orker ikke det store, er træt blandt andet. Hvis du er nysgerrig, kan du læse på min anden blog, der hedder ninjilla, og ellers kan du nøjes med at vide, at mens jeg bider i græsset, har jeg ikke ork til at være så logopædisk hittepåsom, som jeg ellers godt ku ha lyst til.

I december blev logopedias hjemmeside hacket, og siden blev lagt ned af unoeuro (som er der, hvor jeg har alle sidens data oplagret) så jeg var nødt til at ændre passwordet til min ftp-server (der, hvor jeg oploader hjemmesiden, når der er ændringer på den). Både passwordet til hjemmesiden logopedia og til bloggen sprogkiosken var ret gamle, så jeg tænkte, at jeg måske hellere sku ændre dem begge. Som tænkt, så gjort.

Hjemmesiden blev lukket op igen, og glad var jeg.

Bloggen havde det dog ikke så godt, opdagede jeg et par dage senere. For nu ku ftp-serveren ikke hitte ud af at snakke med hverken domænet eller wordpress (som er den platform, bloggen ligger på), så bloggen blev lukket ned. Skidt pyt, tænkte jeg. Jeg hitter bare ud af, hvordan man ændrer passwordet hos wordpress. Hvor svært ka det være?

Ret svært! WordPress ville kun kendes ved det gamle password. Og dét går jeg da ikke rundt og husker på. Gamle passwords? Det er rigeligt besværligt at huske på dem, der er gyldige lige nu!

Ønsker mig noget så inderligt en ‘alohomora’-kode, der bare åbner den dør, jeg monne stå foran. Virtuel eller fysisk.

Nå. I formiddags havde jeg så ork – og arrigskab – nok til at bruge en rum tid på at forsøge at gætte, hvilken kode der monstro var den gamle. Og som du kan se, så fik jeg gættet rigtigt. Bloggen lever videre. Men der kommer nok ikke til at ske det store.

Bortset fra, at jeg længe har planlagt at rydde ud i mine fagbøger. Har en masse dubletter. Har en masse bøger, som var interessante, da jeg købte og læste dem. Har en del bøger, der aldrig var interessante. Dem vil jeg gerne af med. Alle sammen.

Jeg har udsolgt af de logopædiske værktøjskasser, og jeg tror ikke, jeg orker at sende en ny udgave til trykkeren sådan lige foreløbigt. Så dem af jer, der går og venter på næste udgave, vil jeg råde til at gå på biblioteket og låne en bog i stedet for.

Skriv et svar