Dorthe Klint Petersen er lektor på DPU og uddannet audiologopæd med ph.d-grad i læsning. Hun har for nyligt skrevet et fremragende blogindlæg på Alineas blog BlivKlog om undervisningsministeriets (forholdsvist) nye ordblindetest, og hendes vigtigste råd er, at der skal være tydelige tegn på ordblindhed, før den bruges som testredskab.
I begyndelsen af 2015 lancerede Undervisningsministeriet Ordblindetesten, der blev stillet frit til rådighed for alle skoler i Danmark. Rigtig mange har taget testen til sig og anvender den til diagnosticering af ordblindhed blandt elever i grundskolen.
Det er dejligt, at kommunerne har taget redskabet til sig, men det er vigtigt, at man udelukkende bruger testen, når der er en begrundet mistanke om ordblindhed. Denne artikel forklarer, hvorfor det er vigtigt, og hvad en begrundet mistanke bør basere sig på.
HVAD ER ORDBLINDHED?
Ordblindhed defineres som markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive på trods af relevant undervisning. Vanskelighederne skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde (vanskeligheder med skriftens fundamentale lydprincip). Denne grundlæggende vanskelighed giver usikker læsning især af nye ord, og den giver langvarige staveproblemer (Lyon m.fl., 2003; Elbro, 2012).
HVAD ER ORDBLINDETESTEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL?
Ordblindetesten er et elektronisk redskab til at opdage en elevs vanskeligheder med at forbinde bogstaver og lyde i læsning og stavning. På baggrund af elevens resultat fra Ordblindetesten udregnes en ordblindetestscore, der viser om eleven har så store vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip, at man vil kategorisere eleven som ’ordblind’.
Ordblindetesten svarer altså på, hvorvidt en elev er ordblind eller ej. Men eftersom testen ikke vurderer om det rent faktisk er de rigtige elever, der er blevet udvalgt til at blive testet, er det afgørende, at skolens læsevejleder og dansklærere er opmærksomme på netop dette. Ordblindetesten kan og skal ikke bruges til at screene klasser. Det er udelukkende et redskab til at teste elever, hos hvem der er en begrundet mistanke om ordblindhed. Denne artikel opridser, hvilke informationer og iagttagelser en sådan mistanke skal basere sig på.
ER DER TEGN PÅ ORDBLINDHED I ELEVENS STAVNING OG LÆSNING?
Læsning er et komplekst samspil mellem en lang række færdigheder, og derfor kan der også være flere forskellige årsager til, at en elev har vanskeligheder med at læse, forstå og skrive tekster. Ordblindetesten undersøger udelukkende elevens evne til at bruge skriftens lydprincip, og man skal derfor have en begrundet mistanke om, at det er her elevens primære vanskeligheder ligger. Hvis eleven især har vanskeligt ved opgaver, hvor man skal læse og forstå tekster, men ikke har de store vanskeligheder med at stave og afkode ord, så tyder det ikke på, at eleven har ordblindevanskeligheder, og man bør derfor ikke at teste med Ordblindetesten. En mistanke opstår ofte, fordi en elev ikke klarer læse- og stavetest svarende til klassetrinnet, men en mistanke bør ikke kun basere sig på en sådan læse- og stavetest, det kan også være dansklærerens iagttagelser af elevens læsning og stavning i skolehverdagen.
HVAD SKAL MAN VÆRE SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ?
Man skal som dansklærer være særlig opmærksom, hvis eleven er eller var meget længe om at komme i gang med den første læse- og staveudvikling på trods af en ihærdig indsats hjemme og i skolen. Måske bliver eleven ved med at gætte på ordene i stedet for at bruge bogstavernes lyde til at lydere sig gennem ordene? Måske er det svært at afkode, hvilke ord eleven skriver? Og måske kan eleven heller ikke selv læse dem efterfølgende?
Hvis man er dansklærer på mellemtrinnet, og eleven er ny for en, kan det også være relevant at tage en samtale med elevens dansklærer fra indskolingen for at høre dennes iagttagelser. Her viser det sig måske, at eleven havde problemer med opgaver, der krævede opmærksomhed på sproglyd, eller problemer med at lære bogstavernes lyde og lydere sig gennem ord.
ORDBLINDHED KOMMER TIL UDTRYK PÅ FORSKELLIGE MÅDER
Selvom der er helt særlige kendetegn ved ordblindhed i form af vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde, og hermed vanskeligheder ved at bruge en lydstrategi i læsning og stavning, så vil ordblindhed komme til udtryk på forskellig måde hos den enkelte elev. En elev læser måske hurtigt og forsøger at genkende hele ord, hvilket fører til mange læsefejl, mens en anden elev langsommeligt staver sig gennem ordene og måske ikke laver lige så mange læsefejl, men til gengæld læser ekstremt langsomt. Begge elever kan sagtens være ordblinde, selvom deres afkodningsvanskeligheder kommer til udtryk på forskellig vis. Resultatet for begge disse elever vil være, at deres læseudbytte, når de læser tekster, vil være forholdsvis begrænset.
HVORDAN HAR LÆSEUNDERVISNINGEN VÆRET?
Børn fødes ikke ordblinde, men fødes med nogle forudsætninger for at lære sprog og læsning. Børn i risiko for at udvikle ordblindhed har vanskeligheder med sprogets lydside, og de har derfor brug for en systematisk og struktureret indføring i sammenhængen mellem bogstav og lyd i den første læseundervisning. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan elever på mellemtrinnet, der endnu ikke har knækket koden, er blevet undervist i indskolingen. Hvis læseundervisningen ikke har haft fokus på at lære eleven at bruge en lydstrategi i læsning og stavning, så bør man give eleven et intensivt bogstav-lydkursus inden man tester for ordblindhed med Ordblindetesten. Både Elbro og Lyons ordblindefinition indeholder en sætning om, at hvis eleven har vanskeligheder selvom eleven har modtaget relevant læseundervisning, så kan man ikke udelukke, at eleven alligevel har brug for effektiv læseundervisning.
ER DER ORDBLINDHED I FAMILIEN?
Det styrker mistanken om ordblindhed, hvis forældre eller andre familiemedlemmer har læse- og stavevanskeligheder. Det er veldokumenteret, at ordblindhed er arvelig. Så hvis du har en ordblind forælder, så er risikoen for at udvikle ordblindhed fire gange så stor. Samtaler med forældre kan også kaste lys over, hvordan elevens sproglige udvikling har været, om eleven har haft problemer med at blive opmærksom på sproget lydside (rimord, ord der begynder med samme lyd) og måske også med at lære lyden af nye ord.
HAR ELEVEN ANDRE VANSKELIGHEDER?
Ordblindetesten er afprøvet, og normerne er etableret med udgangspunkt i elever, der undervises i grundskolens almindelige fagundervisning eller på en ungdoms- eller voksenuddannelse. Derfor skal man have en formodning om, at ordblindevanskeligheden er den primære vanskelighed og ikke en del af en større og mere kompleks problemstilling.
Hvis eleven har generelle indlæringsvanskeligheder og på en række andre områder heller ikke klarer sig svarende til klassetrinnet, så giver det ikke mening at anvende et testredskab, der går ind og sammenligner med jævnaldrende elever. Samtidig vil det måske også være hensigtsmæssigt at anvende et testredskab, hvor opgaveløsningshastighed ikke på samme måde som i Ordblindetesten har en afgørende betydning.
På samme måde kan elever med ADHD måske have vanskeligheder med at fastholde koncentrationen, og her bør man overveje, om det måske vil være mere hensigtsmæssigt at anvende et individuelt testredskab, hvor der er mere interaktion mellem elev og testvejleder. Det er således svært at give et entydigt svar på, om det er meningsfuldt, at teste elever med andre vanskeligheder med Ordblindetesten. Det afhænger af en lang række faktorer, og det er nødvendigt med en læsefaglig vurdering, fx af læsevejlederen.
ELEVENS PRIMÆRE PROBLEM SKAL VÆRE AFKODNING OG STAVNING
Artiklen har opstillet en lang række fokuspunkter, som er værd at have i baghovedet, før man griber til Ordblindetesten. Det vigtigste er at observere, hvordan elevens vanskeligheder kommer til udtryk i læsning og stavning. Elevens primære problem skal være afkodning og stavning, og man skal have en hypotese om, at det skyldes vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde. Man skal overveje nøje, om eleven eventuelt har andre vanskeligheder, der kan mudre billedet, og man skal sikre sig, at eleven har modtaget struktureret undervisning i skriftens lydprincip. At der er ordblindhed i familien er ikke i sig selv nok til, at en elev skal testes. Der skal være nogle tydelige tegn på ordblindhed i elevens læsning og stavning, før man kaster sig over Ordblindetesten. Endelig er det vigtigt at overholde vejledningens anbefalinger om at teste i foråret, fordi normerne i testen er sat med udgangspunkt i dataindsamling i foråret.
Mange vil måske sige: hvorfor ikke teste for en sikkerheds skyld? Men det er helt forkert at tænke sådan. Ordblindetesten har kikkertblikket på og kommer ikke med indvendinger om, at denne elev ikke skulle være testet. En ordblindetest resulterer i en testrapport med en eventuel diagnose, der følger eleven gennem hele skoleforløbet. Der bliver iværksat tilbud med udgangspunkt i testresultatet, og det vil jo være fatalt for eleven, hvis han eller hun ender med at få et andet undervisningstilbud end det, der i virkeligheden er brug for.
Petersen, DK (2017): Brug Ordblindetesten med omtanke; BlivKlog, 13.10.17
Arnbak, E & Borstrøm, I (2007): Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi. Virum: Dansk Videnscenter for Ordblindhed.
Elbro, C: Elbros ordlister. Center for Læseforskning, Københavns Universitet. http://laes.hum.ku.dk/test/elbros_ordlister/om_ordlisterne/
Elbro, C (2007): Læsevanskeligheder. København: Gyldendal.
Elbro, C (2012): Den helt entydige ordblindetest. Ordblindhed i teori og praksis. In L. Pøhler
(Ed.), Dysleksi – en fælles nordisk udfordring (pp. 11-21). København: Landsforeningen af Læsepædagoger.
Lyon, GR, Shaywitz, SE & Shaywitz, BA (2003): A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia, 53.
Ordblindetestkonsortiet (2014): Teknisk Rapport om Ordblindetesten. Center for Læseforskning, Københavns Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet.
