Kunterbunt

Kunterbunt (aka Quips) er et rigtigt godt spil til at snakke om farver og antal. Og hvis du udvider spillet med, at én af spillerne har rollen som ‘bank’, får du også masser af nødvendig samtale ind i spillet.

Spillet består af 4 plader med 21 huller i. I hvert hul skal der placeres en lille rund træbrik – vel at mærke i den farve, som tingen rundt om hullet har. Der er 90 farvede træbrikker i 6 farver: rød, orange, gul, grøn, blå og lyserød – og 2 terninger: én med de samme 6 farver og én med 1, 2 eller 3 øjne på.

Man kan fint blande Kunterbunt med Quips, for brikkerne og pladelayoutet er ens for de to spil. Og hvis du spiller med en gruppe på flere end 4, er det praktisk at ha plader nok til, at alle kan få en plade hver. For at vinde spillet, skal man ha fyldt alle sine huller med korrekt farvede træbrikker.

Jeg spiller det sådan her:

  1. Fordel pladerne mellem deltagerne.
  2. Udnævn én deltager til at ha rollen som ‘bank’.
    • Første gang, I spiller, kan det være en voksen.
    • De næste gange kan det fint gå på omgang mellem børnene at være banken.
    • For nogle børn er det rigeligt kun at være bank – andre kan snildt overskue både at være spiller og være bank på samme tid.
  3. Hvis du vil ha spillet til at vare lang tid, skal I bruge begge terninger. Hvis du vil ha det til at vare knapt så lang tid, bruges kun farveterningen.
  4. Første spiller slår med terningen/terningerne. Han fortæller, hvilken farve terningen viser.
    • Hvis I kun spiller med farveterningen, skal han nu tælle på sin plade, hvor mange huller i den pågældende farve der er. På pladen ovenfor er der fx 3 lyserøde huller, og så må han få 3 lyserøde brikker, hvis han slår en lyserød – eller 5 gule brikker, hvis han slår en gul.
    • Hvis I spiller med begge terninger, tæller barnet øjnene på terningen. Hvis han fx slår blå og en 2’er, må han få 2 blå brikker.
  5. Første spiller fortæller banken, hvor mange brikker han vil ha og i hvilken farve – eller beder om dem. “Jeg vil gerne ha 4 orange brikker”, “Jeg vil gerne ha 1 grøn”, “Kan jeg få 6 lyserøde?”, “Må jeg få 2 blå?”
    • Hvis det er et barn, der har brug for hjælp til at bede om sine brikker, kan banken spørge: “Hvad har du brug for?”, “Hvilken farve vil du ha?”, “Hvor mange blå mangler du?”
  6. Banken finder brikkerne frem og gir til spilleren.
  7. Hvis spilleren slår en farve, som han ikke længere har brug for på sin egen plade, kigger han hos den næste spiller og tjekker, om vedkommende har brug for brikker i den pågældende farve.
    • Hvis næste spiller mangler netop den farve brikker, får han brikkerne af banken. Så i stedet for at sige: “Jeg vil gerne ha 5 grønne,” siger barnet til banken: “Peter har brug for 5 grønne”.
    • På den måde blir spillet til et ‘hjælpespil’, hvor den, der er hurtigst færdig, hjælper sine knapt så heldige medspillere.
  8. Næste spiller slår med terningen/terningerne og fortæller banken, hvilke brikker han vil ha.
  9. Den spiller, der er den sidste til at få udfyldt sin plade, er den første til at bestemme, hvilken farve brikker, der først skal tilbage til banken. Hvis han vælger rød, samler alle spillere deres røde brikker op – og kun de røde – og gir til banken.
  10. Næste deltager vælger næste farve, til alle brikker er retur hos banken.

Skriv et svar