Store forskelle i 0-3-åriges kompetencer

0

18723284-group-of-happy-children-playing-Stock-Vector-school

At der er store forskelle i de mindste børns forudsætninger for at trives og lære, er gammel viden for fagfolk på småbørnsområdet. En ny rapport fra undervisningsministeriet påviser en række forhold i børnenes familiemæssige forhold, der har sammenhæng med børnenes forudsætninger for at trives og lære.

Rapporten har kigget på 9.000 børn i alderen fra 0 til 6 år. Allerede i 3-års alderen kan man se store forskelle i børnenes sproglige, sociale og tidlige matematiske kompetencer. På uvm.dk står der bl.a. om rapporten:

Børn af mødre med korterevarende uddannelse, børn af enlige mødre og børn med ikke-vestlig baggrund har gennemsnitligt svagere sproglige og tidlige matematiske kompetencer end børn af mødre med længerevarende uddannelser, børn af samlevende forældre og børn med vestlig baggrund. Især børn med en ikke-vestlig baggrund har i gennemsnit svagere kompetencer end børn med vestlig baggrund.

Børnenes familiemæssige baggrund kan dog ikke forklare hele forskellen i børnenes kompetencer på de forskellige alderstrin. Måden, forældre er sammen med børnene på og de forskellige aktiviteter, de laver sammen, har også betydning.

Data om børnene er indsamlet i forbindelse med forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud, som blev sat i gang i 2013. Der er ikke tidligere gennemført lignende undersøgelser af et repræsentativt udsnit af 0-6-årige børns kompetencer i danske dagtilbud med udgangspunkt i et så omfattende datamateriale, som ligger til grund for rapporterne.


Du kan hente rapporten i to versioner på nedenstående links:

  1. Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud – videnspublikation til kommuner
  2. Børns tidlige udvikling og læring – målgrupperapport

Fra målgrupperapporten (nr. 2) har jeg klippet følgende:

Denne rapport tegner en karakteristik af børnegruppens kompetencer og aspekter af de læringsmiljøer, som børnene færdes i både i dagtilbuddene og i hjemmene.

Derudover belyser undersøgelsen også betydningen af familiebaggrund (moderens uddannelse, familiestatus og etnisk oprindelse) for udviklingen på forskellige alderstrin. Det er vigtigt at huske, at vi alene ser på sammenhænge (korrelationer), ikke årsagssammenhænge, og at de enkelte baggrundsfaktorer ikke er uafhængige af hinanden. Derudover kan der være ukendte kulturelle bias i den måde, de anvendte redskaber belyser børnenes kompetencer på. Det vil sige, at redskaberne ikke nødvendigvis tager højde for kulturelle forskelle i forståelsen af, hvad der fx opfattes som svage socioemotionelle kompetencer og stærke socioemotionelle kompetencer hos 0-6-årige børn.

Systematiske forskelle i børnenes kompetencer grundlægges tidligt – de centrale fund er:

  • At der allerede i dagplejen og vuggestuen ses markante forskelle i børnenes kompetencer.
  • At forskellen i børnenes kompetencer ved udgangen af børnehavetiden er op imod to år mellem børn med de svageste kompetencer og børn med gennemsnitlige kompetencer.
  • At der er indbyrdes sammenhænge mellem kompetencerne. Børn med stærke sproglige kompetencer har således større sandsynlighed for også at have stærke kompetencer inden for det tidlige matematiske område, end børn med svage sproglige kompetencer.

Fx viser analyserne, at de sprogligt svageste børn som 4½-årig har et sprogligt niveau svarende til niveauet for et gennemsnitligt 3-årigt barn og tilsvarende, at de 5½-årige børn med de svageste kompetencer har et sprogligt niveau svarende til det, som de sprogligt stærkeste børn har som 3-årige. Samme tendenser ses for børnenes socioemotionelle og tidlige matematiske kompetencer.

Børnenes familiemæssige baggrund har betydning for børnenes kompetencer – de centrale fund er:

  • At mødrenes uddannelsesniveau, forældrenes samlivsstatus og børnenes oprindelse har betydning for børnenes kompetencer.
  • At majoriteten af børnene vokser op med rige læringsmiljøer i hjemmet, når man ser på forældres sprogunderstøttelse og forældres fokus på barnets tidlige matematiske opmærksomhed, men at der også er en mindre gruppe af børn, der vokser op med svagere læringsmuligheder i hjemmet.
  • At de undersøgte aspekter af læringsunderstøttelsen i hjemmet er størst i hjem, hvor moderen har en længerevarende uddannelse, og i hjem med to samlevende voksne.

Analyserne af sammenhænge mellem kompetencer og familiebaggrund er baseret på gennemsnitsbetragtninger. Det betyder, at analyserne viser en generel tendens, hvor der naturligvis vil være individuelle forskelle. Fx viser analyserne, at børn med ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt har svagere socioemotionelle kompetencer end børn med vestlig baggrund. Der er således både et- og tosprogede børn med svage socioemotionelle kompetencer og et- og tosprogede med stærke socioemotionelle kompetencer, men andelen med svage socioemotionelle kompetencer er højere blandt de tosprogede end blandt de etsprogede børn.

Sammenhængen mellem forskelle i kompetencer og karakteristika ved familien er ikke direkte, men hænger bl.a. sammen med forskelle i forskellige aspekter af læringsmiljøet i hjemmet. Majoriteten af børn vokser op i hjem med et rigt læringsmiljø, hvor forældrene interesserer sig for børnenes hverdagsliv i dagtilbuddene, og hvor forældrene hjælper børnene til at fortælle om egne oplevelser ved at stille spørgsmål. Børnene er også generelt omgivet af mange bøger og de fleste forældre involverer sig aktivt i læsning sammen med deres børn, fra de er helt små, og for mange børn er det en daglig rutine at fordybe sig i bøger sammen med deres forældre. Der er dog store forskelle mellem de læringsmuligheder, børnene møder. Således ses også en gruppe af børn, hvis omgivelser er kendetegnet ved få bøger, begrænset læsning mellem voksne og børn med begrænset dialogkvalitet og social understøttelse. Det betyder, at børnene har meget forskellige erfaringer og dermed også meget forskellige behov for understøttelse, mens de er i dagtilbuddet.

Der er formentligt større forskelle i de undersøgte aspekter af læringsmiljøerne i hjemmet, end det er muligt at vise i denne undersøgelse, da de mest udsatte familier, og især mange familier med ikke-vestlig baggrund, ikke besvarede spørgeskemaet. Alligevel ser vi, at forskelle i læringsmuligheder i hjemmet afspejles i børnenes kompetencer.

Skriv et svar