Amerikanske forskere har analyseret over 200.000 timer af video-og lydoptagelser af et barn, som lærer at tale.
Det er svært at lære at tale.
Når børn skal lære de første ord, arbejder de som små videnskabsmænd, der samler små bidder af information op i form af lyde fra omgivelserne. Derefter tager de selv lydene i brug og forsøger at bruge dem rigtigt.
Men hvordan foregår det? Hvordan bliver ordene til i en lille barnemund?
Udvikling til et talende væsen
I 2005 satte forskeren Deb Roy kameraer og mikrofoner op i alle rum i sit hjem. Over de næste tre år skulle han sammen med sine kollegaer fra Massachusets Institute of Technology følge sin nyfødte søns udvikling til at blive et talende væsen. Forskerne har brugt mange år på at bearbejde det enorme datasæt af lydoptagelser og videoer, og resultaterne afslører, hvilke faktorer der var vigtige for, at barnet lærte et nyt ord, og hvilke der gjorde, at han sagde enkelte ord hurtigere end andre.
»Vores vigtigste fund var, at ord som blev brugt i en helt bestemt sammenhæng – ofte i forbindelse med specifikke aktiviteter som godnatlæsning, måltider og bleskift – blev lært tidligere end ord, som bare blev brugt hyppigt,« skriver studiets hovedforfatter Brandon C. Roy i en email til forskning.no.
Han fortsætter:
»Dette fund underbygger en gammel ide: At det, som virkelig betyder noget, når et barn skal lære nye ord, er, at de bliver brugt i en kontekst, som er forståelig for barnet. På den måde kan han eller hun tolke, hvad der bliver sagt.«
Sammenhæng er vigtigere end hyppighed
Jo oftere et barn hører et ord, jo flere muligheder får han eller hun for at lære det.
Roy påpeger, at forskerne længe har vist, at hyppigheden er vigtig, og det understøttede deres studie. Men de fandt også, at det at høre ord i helt specifikke, konkrete sammenhænge havde meget mere at sige for indlæringen.
Så hvis man vil lære sit barn et nyt ord, er det fint at lade barnet høre ordet mange gange. Men det er mere effektivt, at præsentere ordet i en leg, eller mens man gør noget helt specifikt.
For eksempel er ord som ‘sparke’ og ‘morgenmad’ som regel lettere at lære end ord som ‘med’ – selvom sidstnævnte bruges meget oftere.
Specifikke situationer hjælper indlæring
Det er fordi de kan kobles til helt specifikke situationer som at sparke til en bold eller sidde ved køkkenbordet om morgenen.
»Et eksempel vi godt kunne lide, var ordet ‘fisk’. Udelukkende baseret på hvor ofte forældrene og barnepigen brugte ordet, skulle barnet egentligt havde lært ordet relativt sent. Men det var faktisk et af hans første ord,« fortæller Roy.
De tror, at grunden til dette er, at ‘fisk’ har spillet en rolle i bestemte sammenhænge.
Det er interessant, at der var malet fisk på væggen i barnets soveværelse, så ordet fik en helt distinkt placering i tid og rum for ham.
Første eksperiment af sin slags
Mila Vulchanova er professor og forsker i sprogtilegnelse ved NTNU (Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, red.). Hun har fulgt projektet med stor interesse og udtaler: »Det er et meget interessant studie og det første eksperiment af sin slags i denne forskning.«
Vulchenova fortæller, at det specielle ved dette studie er, at forskerne har formået at bearbejde store mængder information fra flere kilder og fra forskellige synsvinkler. For eksempel har de fulgt barnets bevægelser og interaktion med familiemedlemmer dagen igennem og tolket det sammen med alle samtalerne og lydene, som barnet blev eksponeret for.
Svært at bearbejde så meget data
»Det er meget vanskeligt at analysere data, som kommer fra forskellige kilder – eller multimodale data, som vi kalder dem. Det har forskerne løst på en rigtig fin måde,« forklarer Mila Vulchanova.
Små børn reagerer ikke så godt på at blive irettesat. De er nødt til at finde frem til det rigtige ord i hjernen på deres egen måde.
Men metoden er ikke studiets eneste styrke.
»Forskningen bekræfter, hvor vigtig det er at interagere. Vi tilegner os viden om verden gennem interaktion. Børn lærer bedst, hvis de bliver opfordret til selv at sige ordet,« fortæller Vulchanova.
Når et barn forsøger at sige et ord, kan det i begyndelsen lyde helt uforståeligt. Vulchanova beskriver, hvordan et ord gradvist tager form, hver gang barnet øver sig. »Næsten som en blomst der blomstrer,« udtaler Vulchanova.
Omgivelserne tilpasser sig læringsprocessen
Som Deb Roy er inde på i sit foredrag, så opdagede forskerne noget andet, der var lige så interessant. Omgivelserne – som forældre og andre omsorgspersoner – ser ud til imødekomme barnets læringsproces.
Når barnet har lært at udtale et ord på nogenlunde forståelig måde, begyndte personerne omkring ham at indarbejde ordet i kortere og mere tydelige sætninger. Bevidst eller ubevidst blev deres sprog tilpasset barnets evner, hvilket gjorde det lettere for barnet at lære. Men hvor vigtigt er det, at forældrene justerer sproget for deres børn?
Små børn fører statistik over ukendte lyde
»Det vigtigste er, at forældrene taler med barnet. Socialt samvær, god kontakt, at rette opmærksomhed mod de samme ting og komme med eksempler er en betydningsfuld eksponering af sproget,« fortæller Vulchanova.
Hun forklarer, at der ikke er nogen grund til at forenkle sproget – barnet finder selv ud af det. Vulchanova uddyber: »Vi ved for eksempel, at små børn ikke reagerer så godt på at blive irettesat. De er nødt til at finde frem til det rigtige ord i hjernen på deres egen måde.«
Hun påpeger, at tidligere forskning antyder, at børn bearbejder sproget på en statistisk måde. »Det er vanskeligt at finde ud af, nøjagtig hvordan det sker, men man mener, at børn ser statistiske mønstre, i det sprog de hører. De fører statistik over ukendte lyde,« siger Vulchanova.
Denne evne aftager efter en vis alder.
»Vi mister simpelthen hjerneplasticitet. Små børn har meget mere fleksible hjerner. Derfor er det afgørende med sproglig interaktion tidligt i livet – fra barnet er nyfødt til tre-fireårsalderen,« fortæller Vulchanova. Hun tilføjer, at det lader til at være det vigtigste i indlæringen af ord.
»Først arbejder børnene med lydene, derefter betydningen. Til sidst er det en hel pakke, som hedder ord.«
Stor individuel variation
»De individuelle variationer i udviklingen af sproget er enorme. Derfor er vi forsigtige med at overgeneralisere resultaterne fra vores undersøgelse,« fortæller Roy.
Vulchanova er enig i, at de individuelle variationer er store, og at det ikke muligt at generalisere, udfra hvad hun har fundet hos et enkelt barn. Men hun mener, at fundene er troværdige. »Der er visse faktorer, vi på baggrund af tidligere studier har anset som værende vigtige. Det er første gang, alle disse faktorer er samlet i et datasæt.«
✂ Sakset fra videnskab.dk …
Af: Åsta Dale, Journalistpraktikant, forskning.no © forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
