Børn, leg og sprog

0

Børn i dagtilbud bruger sproget mere, når de leger, end når de deltager i voksenstyrede aktiviteter. Det viser et feltstudie fra et dagtilbud i Odense, der tyder på, at leg rummer et større potentiale for at udvikle børnenes sprog end styrede aktiviteter.

Endnu et dansk studie kradser i en hyppigt forekommende opfattelse af, hvad der er effektiv sprogstimulering. Studiet er omtalt i en artikel i det nyeste nummer af BUPLs fagblad Børn&Unge. Nedenfor har jeg sakset i artiklen.

Børn bruger sproget mest i legen
Ofte prøver man at støtte børns sprog i aktiviteter, som er styret af voksne, men børn bruger væsentligt flere ord, når de leger, viser nyt studie. Det peger på, at legen rummet et stort potentiale for sprogudvikling, hvis pædagoger indgår i den.

Udklip

Børn taler mere, når de leger, end når de deltager i strukturerede aktiviteter, spiser eller lignende. Pointen med sprogstøttende samtaler er at få børn til at tænke mere abstrakt, men det gør de allerede, når de leger. Bruger vi ikke legen til at understøtte børnenes sprog, går vi glip af en stor mulighed. Det betyder ikke, at pædagoger ikke skal læse med børnene og støtte dem i andre situationer – legen er bare vigtig, siger ph.d. Justin Markussen Brown, forskeren bag studiet.

Han har gennemført et feltstudie i en børnehave i Odense, hvor 12 børn blev fulgt og deres sprogbrug analyseret. Med en lille elektronisk optager på hvert barn blev alt, hvad de sagde, optaget en hel dag. Derefter blev børnenes sproghandlinger analyseret i fem forskellige typiske situationer i et dansk dagtilbud: indendørs og udendørs leg, indendørs og udendørs voksenstyrede aktiviteter, og når børnene spiser.

Så mange sproghandlinger* havde børnene på fem minutter
Vuggestuebørn Børnehavebørn
Leg Indendørs

Udendørs

29

18

Indendørs

Udendørs

26

33

Voksenstyrede aktiviteter Indendørs

Udendørs

25

**

Indendørs

Udendørs

11

24

Spisning 11 14
* Sproghandlinger er her defineret som ord eller lyde, der ytres af barnet

** Studiet rummer ikke tal for vuggestuebørn ved denne aktivitet

Resultaterne er lidt forskellige for de mindste og de største børn. Børnehavebørnene brugte deres sprog mest, når de legede udendørs og næstmest, når de legede indendørs. For vuggestuebørnene er det lidt anderledes, idet de brugte flest ord, når de legede indendørs, og når de deltog i voksenstyrede indendørs aktiviteter.

Resultaterne kommer ikke bag på Justin Markussen-Brown:

Ofte undersøger man, hvad der foregår med børns sprog i de voksenstyrede aktiviteter, og når de spiser og den slags. Teorien siger faktisk – ligesom min undersøgelse – at de taler mest, mens de leger. Vi lider under den idé, at leg ikke er seriøs. Der er i nogle sammenhænge en opfattelse af, at leg er godt men måske ikke helt nødvendig. Min opfattelse er, at bl.a. i forhold til indlæring af sprog er leg rigtig vigtig. Børnene kommer ud i abstrakte tankegange, og gennem legen gør de en hel masse af det, vi gerne vil ha dem til i de voksenstyrede aktiviteter.

Justin Markussen-Brown har kun undersøgt 12 børns sprogbrug, så man kan ikke fastslå, at det vil være sådan for alle børn eller i alle dagtilbud. Til gengæl peger resultaterne entydigt i samme retning, så meget tyder på det.

Udklip

Legen rummer potentiale for at lære sprog, så spørgsmålet er, hvordan man kan udnytte det potentiale. Det kræver både, at børnene taler meget, og at de kommunikerer med voksne med et mere nuanceret sprog.

En tilgang kunne være guidet leg. Her er det vigtigt, at voksne ikke skal styre legen men indgå i den og indimellem strø sætninger ud over børnene, der er lidt mere komplekse end dem, de selv bruger. Det kræver, at man lytter, lytter og lytter.

En forudsætning er, at pædagogerne har tid og mulighed for at prioritere at deltage i legen. Det kan være en udfordring.

Jeg har talt med mange pædagoger, der siger, at når børnene leger, er det de voksnes mulighed for at klare andre opgaver som dokumentation, rydde op eller forberede en aktivitet. Skal de indgå i legen, kræver det, at de organiserer sig anderledes, siger Justin Markussen-Brown.

Samtidig er der brug for mere efteruddannelse.

Sprogstøttende arbejde er ikke nemt. Man skal bryde vaner, lægge mærke til børnenes signaler og ikke styre legen. Der ligger en stor faglighed i det, og der er et stort behov for efteruddannelse – på det pædagogiske område er efteruddannelse desværre nedprioriteret. Man taler meget om, at børnenes første år er afgørende, men man gør ikke så meget ud af at opkvalificere dem, der arbejder med børnene. Det er paradoksalt.


Selv tænker jeg, at det er rådet om guidet leg, der er det vigtigste her: Hvis man ikke har sprog nok – eller godt nok – til at lege rollelege med de andre børn, får man det ikke af sig selv. På den måde kan leg uden voksenhjælp blive til pas-dig-selv-pædagogik.

Så det er dét, vores vejledning skal gå på, når det handler om børnene med sproglige udfordringer: Disse børn har brug for voksnes hjælp til at lære sig et legesprog. Og de har brug for at lære det sammen med andre børn.


Kamp M (2018): Børn bruger sproget mest i legen; Børn&Unge (05:44-45)

Skriv et svar