På Pinterest har jeg en opslagstavle med små billedhistorier, hvor alle replikkerne er erstattet af tale-/tænkebobler.

At arbejde med historier uden ord gir mig rig lejlighed til sammen med barnet og hans forælder (eller en lille gruppe af børn) at fabulere over, hvad der ville være godt eller skidt at sige i en given situation. For at aflæse situationen må man forlade sig på personernes gestik og ansigtsudtryk. Og man må kigge nøje på, hvad de gør.

I historien med Steen og Stoffer er det fx ret oplagt, at Steen spørger Stoffer om noget i billede 1. I billede 2 svarer Stoffer, og Steen spørger om noget mere, der får Stoffer til at gi ham et ordentligt kys i billede 3. Stoffer synes godt om kysset, Steen gør ikke, kan man se i billede 4.

Så når nu Stoffer kysser i billede 3, kan man forestille sig, at Steen spørger ham om noget med kys eller kærester eller kærlighed i billede 1. Det er ret oplagt, at Stoffer synes noget andet end Steen om det at kysse, så hvad ku de hver især sige om det?

Når man skal aflæse sådan en kysse-situation, er man således nødt til at vide noget om, hvad der skete før, og hvad der sker efter. Så vi er nødt til at se på hele historien, inden vi begynder at gætte på, hvad de siger til hinanden.

Et andet billede fra opslagstavlen er dette med en mor, der siger noget til en dreng (eller måske er det til pigen?), og en pige, der svarer hende.

Moren siger måske »Ha’ en god dag!« Og pigen svarer »Tak!« Eller moren siger: »Har I husket jeres madpakker?« Hvortil pigen svarer »Ja.«

Endnu et godt eksempel er det her med ét barn, der siger noget, og et andet med bekymrede øjenbryn, der tænker noget. Igen må man nøjes med at aflæse de nonverbale signaler. De bekymrede øjenbryn ku indikere, at det, som det første barn, er noget, det andet barn ikke er så glad for. »Nu er det snart vores tur til at komme op i rutsjebanen« … »Åh nej, det tør jeg ikke.«