Farvesange

Når du skal arbejde med farver, er det altid godt at ha ting i mange farver, så I har noget konkret at snakke om. En sang, så I kan synge om mange farver, er også godt …

Jeg bruger de her 2 sange til at sammenligne, snakke og synge om farver. De er printet på karton, og så har jeg først klippet hhv. trøjen og kjolen ud, så der er et hul, som man kan se igennem. Endelig har jeg lamineret, så jeg bagved arket kan lægge noget, der har den farve, vi synger om.
Jeg har farvet papir og stofrester i alskens farver og mønstre, så vi fx også kan synge om stribede, ternede, prikkede, blomstrede kjoler og trøjer. Og så kan vi jo også fint holde sangen op foran barnets bukser, nederdel, flyverdragt, trøje, bamse, lastbil, arbejdsmappe …

Tegningerne er fra den argentinske tegneserie Mafalda – se også min opslagstavle om hende på Pinterest.

Skriv et svar