Langt de fleste af de børn, jeg arbejder med, får førskoleopgaver med hjem som ‘lektier’. Jeg har en stor samling af opgaver liggende i min Dropbox og efterhånden også en ganske velassorteret samling på Pinterest. Jeg opfordrer jævnligt forældrene til at gå på jagt efter online-opgaver, når barnet efterspør flere opgaver. Og jeg har set flere engelsksprogede vejledninger i, hvordan man kan bruge pins fra Pinterest som opgaveark på iPad – så hér kommer en vejledning på dansk!
Gå ind på Pinterest på din iPad og find en opgave-pin, som du vil ha barnet til at løse.Åbn den pågældende pin og tryk på ikonet i nederste højre hjørne (det, der ligner en kasse med en pil op af), så blir skærmbilledet automatisk gemt i din foto-folder.Hvis du vil klippe billedet til, så opgaven er ’ren’, åbner du billedet i foto-folderen.Vælg rediger og dernæst ’beskær/crop’. I hvert hjørne af billedet er der en lille kvadrat, som du kan hive i og dermed beskære billedet. Når billedet er OK, trykker du på OK, og så er billedet i den nye version gemt i foto-folderen. NU HAR DU ET OPGAVEARK KLAR TIL BRUG!Åbn din tegne-app. Jeg bruger Draw free for ipad, for hér fylder reklamerne minimalt, og jeg kan bruge et hvilket som helst billede som baggrund – og det er jo dét, der er hele meningen! Tryk allerførst på +, så kommer du ind til en blank side.Tryk dernæst på billedikonet og vælg ’photo library background’, så kommer du ind i din foto-folder. Vælg dit billede, så har du det som baggrund for din nye tegning.Tryk dernæst på penslen i marginen og vælg mellem 30 forskellige farver.Vælg, hvor bred pensel barnet skal skrive med. SÅ ER I KLAR TIL AT LØSE OPGAVEN!Når barnet har løst opgaven, trykker du på det her ikon. Herfra kan du maile billedet til fx forældrenes email – eller du kan gemme det i din foto-folder.