Ugens pin (størrelser)

Ugens pin er disse fine pindsvin. Alskens billeder af den samme ting i forskellige størrelser kan du bruge til at arbejde med bøjning af adjektiverne lille og stor.

Jeg klipper billederne ud sammen med barnet og lægger dem allerførst i størrelsesorden. Vi finder sammen ud af, hvilket pindsvin, der er det lille, og hvilket, der er det store. Og så snakker vi ellers om

  • hvilket pindsvin, der er lidt større end det lille?
  • hvilket pindsvin, der er lidt større end det, der er lidt større end det lille?
  • hvilket pindsvin, der er lidt mindre end det store?
  • hvilket pindsvin, der er lidt mindre end det, der er lidt mindre end det store?
  • hvilket pindsvin er det allermindste?
  • hvilket pindsvin er det allerstørste?
  • hvilke pindsvin er større end …? og hvilke er mindre?

Jeg har også billeder af snegle, jordbær, orme og andet godt, som pindsvin spiser – igen i forskellige størrelser. Kan vi finde det jordbær, der passer til det mindste pindsvin? Og den orm, der passer til det næststørste pindsvin?

Skriv et svar