For tiden er der debat i medierne om, hvorvidt alle 3-årige bør sprogvurderes eller ikke. Så vidt jeg kan se, burde debatten snarere handle om: hvorfor skal vi vente, til børnene er 36 måneder, når man kan finde børn med sprogvanskeligheder langt tidligere?
Da 3-årssprogvurderingerne blev indført i 2007/2008, var de obligatoriske for alle børn, fordi man i børnehaveklasserne var overraskede over, at der hvert år var børn med store uopdagede sprogvanskeligheder blandt skolestarterne. Så derfor skulle alle børn sprogvurderes. Man kaldte det for en sprogscreening med klar parallel til alskens medicinske screeninger. I den forbindelse lavede BUPL en ret sjov video:
Jeg skal slet ikke gå ind i debatten om, hvorvidt alle børn skal sprogvurderes eller ikke – omend jeg klart ser flere fordele ved, at alle blir det, end at det kun nogle blir det – for mig at se er det tidspunktet, der er forkert!
I forbindelse med sin phd-afhandling udgav den svenske logopæd Barbro Bruce i 2003 en artikel om sammenhængen mellem sprogforstyrrelser hos 4½-årige og deres sproglige kunnen, da de var 1½. På en svensk blog ku man i januar 2003 læse en ret god opsamling af artiklens resultater:
Studien visade att det var två kommunikationsförmågor som var viktiga för språkutvecklingen; språkförståelse och symbollek. Språkförståelse innebär att barnet förstår ord och satser, t ex instruktioner och uppmaningar. Symbollek (låtsaslek, föreställandelek) kan vara att låtsas bjuda på kaffe ur tomma koppar eller torka upp låtsasspilld kaffe. Slutsatsen som Bruce drar är att antalet ord ett barn kan producera i tidig ålder inte är av särskilt stor vikt utan snarare hur barnet förstår och kan använda språket i sin lek.
Det vil altså sige, at hvis man kigger på børnenes evne til at lege symbolleg (eller lad-som-om-leg) og deres evne til at forstå en besked, vil man allerede ved 18 måneder med ret stor sikkerhed kunne finde de børn, der er i risiko for at udvikle sproglige vanskeligheder. Jeg har været til flere forelæsninger med Barbro Bruce, hvor hun har gjort det klart, at det er forståelsen af ikke-kontekstbundne beskeder, der er det springende punkt.
Og nogle forskere mener endog, at børnene kan findes allerede ved 10-måneders alderen ved at undersøge den kanoniske pludren (læs indlægget om pludren og sprogudvikling).
Jeg opfordrer hermed kommunernes landsforening til at ændre på deres udspil Godt på vej – dagtilbuddets betydning. Hvorfor i alverden skal danske børn først kigges på, når de er 3 år? Ville det ikke være mere frugtbart at udvikle et sprogvurderingsmateriale til 1½-årige i stedet for? Ville det ikke være mere frugtbart at træne sundhedsplejerskerne i at genkende god, kanonisk pludren?