Ugens pin (fonembank)

Ugens pin er et billede til min samling af ord med medialt /l/. Pinterest er en formidabel platform til at samle på billeder, der kan illustrere alt muligt, og som kan kategoriseres på et utal af måder – fx efter fonemer i ordet.

Jeg er så småt gået i gang med at opbygge en samling af tydelige fotografier, der kan bruges til at illustrere hhv. vokalfonemer og konsonantfonem(kombination)er, så jeg slipper for at lede efter gode billeder, hver gang jeg får brug for dem. Den helt store fordel ved at gøre det på Pinterest er, at det er nemt at udskifte billederne, hvis jeg finder nogen, der er bedre end dem, der allerede ligger der.

Når jeg skal bruge et givent billede, bruger jeg fremgangsmåden beskrevet i indlægget om Fra pin til opgaveark og lægger det i min foto-folder på min iPad. Eller jeg åbner billedet på min PC, højreklikker på det og gemmer det i min dropbox. Så kan jeg bruge det i den app – eller det program – jeg sidder og arbejder i, uden at jeg behøver printe det først.

Loading

Leave a Reply