Så er Lydbyggerens webapp klar!
For hvert fonem kan du i app’en klikke dig videre til en oversigt med 1- og 2-fonemsord, der indeholder det givne fonem i enten ordinitial eller -final position. På den måde kan du ret hurtigt komme igang med at sekventiere fonemerne til små ord.
Alle ord i oversigterne er udtalt i løbende tale – dvs. korrekt men ikke distinkt – med Nordsjællandsk/Storkøbenhavnsk dialekt. Hvis du ikke er fra Nordsjælland eller Storkøbenhavn, vil der givet være nogle af ordene, som du udtaler anderledes.
App’en har jeg lavet i samarbejde med Louise Skov og Kristine Lomholdt. Har du kommentarer eller forbedringsforslag til app’en, hører vi meget gerne fra dig.
Klik på drengen, så kommer du videre til Lydbygger-app’en!