Små børn taber kampen om den politiske opmærksomhed

De små børn taber ofte kampen om opmærksomhed til andre kommunale politiske dagsordener som fx skoler og sundhed. Det skyldes bl.a., at de små børn er en ung ukonkret dagsorden uden et fælles sprog. Og at området er politisk usexet og savner stærkere interessevaretagelse.

Tænketanken DEA har just publiceret en politisk analyse med ovenstående konklusioner, og fra tænketankens blog har jeg sakset lidt i indlægget om analysen.

taenketankendea_arsdag2_0

Hvem er uenige i, at små børn er søde og vigtige? Forskning viser ovenikøbet, at børn udvikles enormt i de allerførste leveår. Det er altså her, i dagplejen, vuggestuer og børnehaver, hvor stort set alle danske børn befinder sig, at kommunernes politiske aktører bør prioritere kommunale investeringer, hvis chancerne skal øges for, at børnene får en god skolegang, en god uddannelse og en fast plads på det danske arbejdsmarked.

En ny analyse, som Tænketanken DEA har fået gennemført, viser at småbørnsområdet ikke nødvendigvis er high politics i de danske kommuner. Men det bør det være, hvis det står Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA:

“Tidlige indsatser for de 0-6-årige, som kan øge den sociale mobilitet og sikre lige muligheder i livet til alle, er en ganske ombejlet politisk dagsorden, hvor mange gerne vil gøre noget. Men reelt ser vi ikke de store investeringer i småbørnsområdet. Det har undret mig, og derfor har vi fået gennemført denne analyse. For at blive klogere på, hvad aktørerne i det politiske system tænker om tidlige indsatser for de 0-6-årige børn. Og hvad der står i vejen for, at vi får flere og større investeringer i området”, siger Stina Vrang Elias.

”Området er usexet”, ”Skolen er det fine” og ”Normeringer fylder for meget”
Analysen bygger på interview med politikere og embedsmænd fra både store og mindre danske kommuner. Og indeholder en række citater fra kilder, som peger på de udfordringer, som småbørnsområdet har. Fx siger en politiker fra en stor kommune:

“Det er ikke særligt sexet for en voksen mand at tale om 0-6årige. Der er mere musik i at tale om skolen, erhvervslivet, kultur eller andre ting. Det er et blødt område. Og den opfattelse ser jeg også hos forvaltningen. Og hvis embedsmændene ikke ser sig lun på dagsordenen, er det svært at løfte”.
legebarn 07

En direktør fra en stor kommune peger på, at skolen betragtes som vigtigere og derfor løber med opmærksomheden, trods den meget viden om effekter af tidligere indsatser:

“Skolen fylder stadig meget i kommunerne. Det bliver betegnet som det fine. Lærernes ord og problemer vejer simpelthen tungere i det politiske system, og de er bedre til at få lagt pres på politikerne og forvaltningen. Pædagogerne er blevet bedre til det, men f.eks. er der et godt stykke vej til, at den tidlige indsats får samme opmærksomhed som elementer, der berører skolen”.

Der er også flere kilder, der peger på, at kvalitetsdiskussioner i dagtilbuddene ofte kommer til at handle om flere pædagoger, snarere end muligheder for at styrke selve kvaliteten i den pædagogiske indsats. Således lyder det fra en direktør i en mellemstor kommune:

“Normeringer kommer hurtigt til at overtage al snak, når det handler om den tidlige indsats. Normeringer er selvfølgelig også vigtigt, men det er jo ikke alt. Det er næsten umuligt at få det til at handle om andet”.

Analysens konklusioner
Analysen er bygget op om 27 kvalitative inter­view med politiske aktører, der er tæt på de kommunalpolitiske beslutningsprocesser, der omhandler tidlig indsats. Det er politikere, der sidder i udvalg på området, eller som har et mere overordnet ansvar i kommunen. De interviewede embedsmænd er enten kommunaldirektører el­ler direktører for forvaltninger.

Politikerne, der er blevet interviewet, spænder partipolitisk bredt; de kommer fra mindre, mel­lemstore og helt store kommuner, og de er ud­valgt, så der er geografisk spændvidde. Der er interviewet nyvalgte (fra november 2017) og po­litikere, der har siddet en eller flere valgperioder.

Målet er at finde de gennemgående ten­denser og tydelige politiske barrierer. Det er vig­tigt at understrege, at konklusionerne ville kunne se anderledes ud, hvis andre aktører end de kommunalpolitiske var inddraget i analysen. F.eks. vil de fagprofes­sionelle og landspolitiske aktører nok have en del andre perspektiver på udfordringerne med at flytte tidlig indsats højere op på den politiske dagsorden.

legebarn 08

Analysen konkluderer blandt andet.:

  • Utilfredshed med egen indsats. Selv om alle anser tidlig indsats som vigtig, er det de færreste, der er tilfreds med deres egen kommunes indsats. De fleste mener, at der er lang vej igen, og hovedparten af respondenter opfatter det som en ny politisk dagsorden, som man først lige er startet med at tage fat på. Et par af respondenterne er tilfredse med deres egen kommunes indsats og er af den opfattelse, af man er nået langt.
  • Mangler viden om tidlig indsats. Der er et bredt ønske om mere viden i forhold til tidlig indsats. Hos de fuldtidsansatte politikere (de professionelle) er der et forholdsvis højt vidensniveau om tidlig indsats. I denne gruppe efterlyses der særligt viden til de fagprofessionelle, business cases og forskning, der fortæller om effekten. Hos fritidspolitikerne er det nogle af de samme ting, de efterlyser, men de vil også gerne generelt have mere viden om tidlig indsats. Flere af dem understreger, at de er afhængige af at få viden fra deres forvaltning, og her er en del utilfredse med, at embedsværket er for dårlige til at klæde dem på. Fritidspolitikerne ser også manglende tid som en klar barriere for at få mere viden om tidlig indsats.
  • En ung dagsorden uden et stærkt fælles sprog. Nærstuderes de politiske aktørers sprogbrug, kan man se, at de taler om tidlig indsats på forskellige måder. Nogle af de politiske aktører taler om forebyggelse, Heckman-kurven, barnets første 1000 dage, forskning og konkrete tiltag fra kommunen. Andre taler om tidlig indsats som samlet betegnelse, men går ikke så meget i dybden med indholdet af området. Endelig er der også en gruppe, der ikke bruger ordet tidlig indsats, men kun taler om kommunens projekter rettet mod de 0-6 årige. Noget tyder på, at den store sproglige variation hænger sammen med, at det er en “ung” politisk dagsorden, der stadig ikke har fået udviklet et stærkt sprog og en klar framing. Den sproglige forvirring udgør en udfordring, da der mangler et stærkt fælles sprog om tidlig indsats, som kommunikerer til den kommunalpolitiske omverden.
  • En investering bliver til en udgift. Det tyder på, at der er et gab mellem de kommunalpolitiske aktørers overordnede syn og så det perspektiv de har, når de sidder i byrådssalen og skal fordele midlerne. For på det overordnede plan bliver tidlig indsats betragtet som en “investering”, “gevinst” og som “sund fornuft”, men i de konkrete politiske processer bliver den “fornuftige investering” forvandlet til udgiftspost på lige fod med dem, der er på de andre politiske områder.
  • Hård konkurrence om kommunens midler. Selv om tidlig indsats ikke har indbygget de store konfliktelementer, peger en stor gruppe af respondenterne på, at emnet – set ud fra et ressourceperspektiv – konkurrerer med en række tunge politiske områder, som f.eks. skole- og ældreområdet. Og i konkurrence om ressourcerne bliver områder, der berører tidlig indsats, tit taberen, hvor flere af de andre områder har stærke aktører, der presser på den kommunalpolitiske beslutningsproces.
  • Brug for stærkere interessevaretagelse. Flere af de professionelle politikere og embedsmænd ser en udfordring i, at interessevaretagelsen ikke er stærkere, når det handler om de helt små børn. De så gerne, at de faglige organisationer på børneområdet var lige så offensive, som organisationerne er på de fleste andre områder.
  • Behov for konkrete resultater og forskning. Der er et klar mønster hos stort set alle respondenter, der handler om, at de mangler konkrete cases, eksempler og forskning, som de kan bruge til at forklare omverdenen, hvorfor tidlig indsats er en god ide.  Selv politikerne på venstrefløjen taler om behovet for business cases, som kan bruges til at løfte dagsordenen. Der er også en del af respondenterne, der gerne så, at der var mere praktisk forskning, som bl.a. kunne bruges ude omkring i kommunerne.

legebarn 04legebarn 06legebarn 05

For mig at se er det mest slående for det første, at “tidlig indsats (blir) betragtet som en ‘investering’, ‘gevinst’ og som ‘sund fornuft’, men i de konkrete politiske processer bliver den ‘fornuftige investering’ forvandlet til udgiftspost på lige fod med dem, der er på de andre politiske områder.” Og for det andet, at både politikere og embedsmænd efterlyser, “at de faglige organisationer på børneområdet var lige så offensive, som organisationerne er på de fleste andre områder.”

Så hvis vi ønsker, at småbørnsområdet får den kommunalpolitiske årvågenhed, som det fortjener, og en økonomisk tankegang, der fastholder at en investering hér er en gevinst, ligger der et kæmpe arbejde foran os!


Larsen O (2018): Små børn taber kampen om den politiske opmærksomhed i kommunerne; dea.nu/nyheder-blogs

Tænketanken DEA er en non-profit tænketank, der uafhængigt af særinteresser arbejder for at bidrage til udviklingen af et uddannelses-, forsknings- og innovationssystem, der kan styrke offentlige organisationer og private virksomheders adgang til viden og arbejdskraft af høj kvalitet og relevans. Det gør den ved at kvalificere videngrundlaget for beslutningstagere og praktikere gennem vidensbaserede analyser, projekter og deltagelse i den offentlige debat.

Loading

Leave a Reply