2017

1+

emoji fra flying tiger

I 2017 har der været travlt som aldrig før på sprogkiosken. 59 blogindlæg er det blevet til og masser af besøg. Jeg har udsendt 3 nyhedsbreve – af reaktionerne, som jeg har fået bl.a. på FB, kan jeg se, at det er en god ide med nyhedsbrevene, så dem fortsætter jeg med i det nye år.

De indlæg, der har været mest besøgte, er de her:

  1. Hvorfor vente, til barnet er 3 år?
  2. Hvem, hvad, hvor?
  3. Fonologisk & fonemisk opmærksomhed
    • Jeg har en del nye indlæg i støbeskeen om dette emne, for der er masser af gode ideer i den artikel, som indlægget baserede sig på
  4. Oralmotorik
    • Altid relevant emne, altid vigtigt at påpege manglen på evidens, når det handler om oralmotorik og fonologisk udvikling. Hjælp mig og dine kolleger med at aflive myten om puste-/sugeøvelsernes nytte.
  5. Find forskellen(e)
  6. Fiks det!
  7. Lad-som-om-leg
  8. Developmental language disorder
    • Endelig har vi fået en ny – og meget mere klinisk anvendelig – term i stedet for SLI.
  9. Fonemmonstre
  10. Sammenhængen mellem sprog og leg
    • Også her har jeg en masse kommende indlæg under opsejling. Både om leg i sig selv og om legefokuseret logopædisk intervention.

Bare for sjov har jeg lavet en collage med illustrationer fra de 10 indlæg. Collagen har jeg lavet i PhotoScape – et gratis tegneprogram, som jeg har liggende på min pc. Hvis du er interesseret i programmet, kan du klikke på billedet, så kommer du frem til dets hjemmeside.

page
Collage lavet med PhotoScape.

I løbet af året har jeg fået lavet en del materialer, der nu ligger i butikken hos teacherspayteachers. De mest downloadede er de her:

  1. Hvem, hvad, hvor? initiale enkeltkonsonanter
  2. Fonemmonstre
  3. Små eller store?
  4. Stavelsesspil
  5. 1+4-reglen

Det er en stor fornøjelse for mig at vide, at materialerne blir brugt af andre end bare mig selv. Jeg har en del – næsten færdige – materialer, der skal finpudses, lægges op i butikken og skrives blogindlæg om. Ideerne står i kø, mildest talt …

Og så er det altså SÅ skønt, når I kommer med kommentarer til indlæggene og materialerne, kære læsere! Bliv endelig ved med det!

Godt nytår!

Skriv et svar