Fonemhistorie med /ð/

odder rød

I den forgangne uge har jeg haft besøg af en pige med bøvl med de bløde d’er. Somme tider blir de til /d/ og somme tider til /l/. Så jeg har skrevet hende – og alle de andre børn med samme udfordring – en lydhistorie med masser af /ð/-fonemer!

Der er i alt 192 ord i historien. Af dem er der 90 med /ð/ i enten intervokalisk eller final position. Udtalt med min nordsjællandske dialekt blir mange finale t’er til /ð/, så de er også regnet med. Og alt efter hvor tydeligt og langsomt historien blir læst, vil nogle ord have /ð/ enten intervokalisk (med en schwa-vokal bagefter) eller finalt (uden schwa-vokalen).
gulerod med nederdel

  • mediale: badet, floden, geden, guleroden, gulerødder, hvidternet, kridhvid, nederdel, odder, odderen, odders, rødbeder
  • finale: ad, altid, blod, blød, brød, fundet, fået, garanteret, ged, god, gulerod, hevet, hvad, hvid, hvidternet, kridhvid, med, ned, noget, rød, sad, sød, ubåd, ved, æd, ønsket
  • mediale/finale: allerede, asede, bade, blade, glæde, gryde, havde, hede, hvide, lade, lede, masede, nede, plade, pude, rødbede, røde, sejlede, solede, svede, søde, ude, våde, æde

Instruksen til lydhistorierne kan du se i indlægget om lydhistorien med /g/-fonemer. Selve historien ligger som sædvanligt i min butik hos Teachers pay teachers.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du se mere på denne Pinterest-opslagstavle med mine TpT-materialer. Og nedenfor kan du se side 1 af lydhistorien. God fornøjelse!

Loading

Leave a Reply