Tegnediktat

Har lige opdaget et fantastisk fagudtryk, som jeg ikke kendte til i forvejen: tegnediktat.

Udtrykket har jeg fundet på Pinterest på en opslagstavle, der bestyres af den danske pinner Lene Schneider Jakobsen (som jeg ikke kender).

Med en tegnediktat kan I øve gensidige instruktioner og præpositioner, former, størrelser. I starten kan du bruge den teknik, der kaldes for tracing, hvor du laver en kopi af den færdige tegning og lægger den under barnets tegnepapir, så kopien nedenunder er nem at se. Sæt evt. papirerne sammen med clips eller små stykker tape.

Begynd med helt enkle former: en sol, et hus, tændstiksmænd …

Med kagen ovenover lyder instruktionerne ca. sådan her:

  1. tegn en sky, der er rund for neden om med små buer foroven
  2. tegn bægeret – ned, hen og op – under skyen
  3. tegn to streger nedad – fra midten af hver af de 2 små buer i skyen og ned til bunden af bægeret – så der er 3 felter i bægeret
  4. farvelæg det midterste af de 3 felter
  5. tegn en lille cirkel i midten af den øverste bue på skyen
  6. tegn en lille streg ud af cirklen
  7. tegn små prikker på skyen

Når barnet blir dygtigere til at tegne, kan du udelade tracing-eksemplet og bare gå i gang med at tegne. En sovende kat kan tegnes i følgende skridt:

  1. tegn en cirkel
  2. tegn en mindre cirkel nederst i den første cirkel
  3. tegn små trekanter oven på den lille cirkel
  4. tegn en trekant i midten af den lille cirkel
  5. tegn 2 små halvcirkler oven over trekanten på hver side af den
  6. tegn 2 små streger fra kattens kinder og udad i hver side
  7. tegn 2 små halvcirkler under trekantens spids – lad dem pege hver sin vej
  8. tegn en hale under katten

Andre eksempler på tegnediktater kan du se nedenunder. Jeg pinner dem alfabetisk på opslagstavler, der hedder pinterest.com/sprogkiosken/tegn-X/ (hvor X’et skal erstattes af det bogstav, som du leder efter).


Loading

2 thoughts on “Tegnediktat

  1. Dejligt at læse din beskrivelse af min opslagstavle tegnediktat. Du har beskrevet lige det jeg bruger det til . Tegnediktat et godt værktøj til farvelære, begreb dannelse, ( over for , midt i… Forholdsord) koncentration, blyants greb, tælle.( tre ben, 10 pletter…), En god opgave at undervisnings difference. Tegn og skriv ordet./ beskriv billedet, digt en historie. En aktivitet hvor eleverne oplever succes og glemmer helt at de er igang med at lærer:) et fællesskab mange børnetyper kan være en del af.
    Mvh Lene Schneider Jakobsen
    Pædagog i folkeskolen

    • Jeg har med stor fornøjelse brugt metoden i 1. klasses billedkunst og det var en rigtig god oplevelse som samme den struktur på billedkunst som lige netop den klasse har rigtig godt af. De var koncentrerede, der var et minimum af konflikter og børnene var vildt stolte af deres tegninger til sidst- hvilket også gjorde at de var mere omhyggelige ved farvelæggelsen og færdiggørelsen. Det kan klart anbefales.

Leave a Reply to Heidi Sørensen Cancel reply