Min dygtige kollega, Maria Grundtvig, har bloggen Min kusine Maria. Hun har skrevet et par fremragende indlæg om (træning af) ordforråd, som jeg har sakset i. Hun har desværre ingen ‘del’-funktion på bloggen, for ellers havde jeg bare delt indlæggene her.

I et indlæg fra 16. juli 2012 skriver hun bl.a.:

I vores hjerner findes et kompliceret spindelvæv af et bibliotek, hvor alle koncepter (ord, navne, ting, begreber og viden) ligger med alle deres forskellige betydninger, tilhørsforhold og sammenhænge med andre ord. I starten, når man er ved at fylde sit bibliotek op, er alle koncepter lidt usikre og uklare (både udtalen og betydningen).

Det vil fx være svært at forstå fuldt ud, hvad ’tør’ betyder, hvis man ikke ved hvad ’våd’ betyder. Vores ordforråd er nærmest en flydende masse, der ændrer sig lidt flere steder, hver gang der bliver tilføjet ny viden – og ikke kun der, hvor det nye tilføjes.

Hver gang et barn hører eller bruger et ord, bliver dette ords koncept tydeligere og bedre defineret i barnets semantiske bibliotek, som vi ofte kalder ordforrådet. Træning af ordforrådet er derfor ikke blot at øve sig i navnene på forskellige genstande. Det er også at arbejde med de forskellige kategorier, der findes; Hvad har forskellige ting til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvilken præcis samling af detaljer definerer et koncept? Hvordan hænger alle disse ting, koncepter og detaljer sammen?

Vi voksne tænker ofte ikke over hvor svært det egentlig er at vide hvor et ord stopper og et andet begynder. For et barn kan det fx være svært at kende forskel på en sabel, et sværd, en stav, en stok, en pind, en linie, en streg, en snor, en grænse, en slutning og en ny begyndelse. Børn (og voksne) arbejder hele tiden med at udvide og raffinere deres ordforråd. Hver gang vi får ny viden bliver denne viden tilføjet spindelvævet og gør på den måde det samlede spindelvæv stærkere og bedre.

Og i et indlæg fra 24. marts 2014 kan man læse:

… træning og forbedring af ordforrådet ikke bare at øve sig i navnene på forskellige genstande. Det er også at arbejde med de forskellige kategorier, der findes; Hvad har forskellige ting til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvilken præcis samling af detaljer definerer tingen? Hvordan hænger alle disse ting, koncepter og detaljer sammen?

Man taler om at børns ordforråd både har bredde og dybde. Bredden går på at kende til mange forskellige ord inden for mange forskellige områder. Dybden handler om at have omfattende kendskab til de koncepter/begreber der ligger bag ordene i ordforrådet.
For at bruge sproget fleksibelt, hente de præcise ord hurtigt og lettest frem samt lære nye ord er dybden af barnets ordforråd meget vigtigt. Dybden kan man arbejde med ved at tale rund om ord sammen med barnet.

Hvis man først gør sig klart, at alle ord blot er mere eller mindre vedtagne betegnelser for underliggende koncepter, samlinger af elementer, som til sammen gør at X kan dækkes af en bestemt betegnelse – så bliver det næste meget lettere 😉

At kende et ord er derfor ikke et “enten eller” (enten ved man hvad en saks er ellers ved man det ikke). At kende et ord kan gradbøjes. Man kan for eksempel have:

1. Minimalt kendskab til et ord – måske ikke vide præcis hvad det dækker over, bare at det fx er noget farligt eller at det er noget som ligger i den store skuffe.
2. Lille kendskab til et ord – måske vide at en saks er noget man skal bruge når man skal lave et hul i noget gavebånd omkring en gave.
3. Grundlæggende kendskab til et ord – vide at en saks er en ting, som man bruger til at klippe forskellige ting med og at det er genstanden der holdes i hånden som hedder saks, ikke fx selve handlingen.
4. Godt kendskab til et ord –  kende flere versioner af genstanden en saks, kende forskel mellem en hækkesaks, papirsaks, stofsaks og neglesaks eller vide hvordan en saks føles at have i hånden og måske hvordan det føles når man klipper sig i fingeren.
5. Udvidet kendskab til et ord – måske også vide at ordet saks har én stavelse, starter med s og rimer på fax, hvordan sakse blev lavet i gamle dage, hvor sakse kan købes, viden om materiale forskelle, viden om overkategorien værktøj og om hvilke situationer det fx ville være bedre at bruge en kniv, pincet, tang eller sine tænder end en saks.

Når vi som voksne ser billede herover, tænker vi måske at “det er en saks”. For at tænke dette har vi lynhurtigt lavet en analyse af en masse visuelle elementer, sammenlignet med lignende koncepter og og kommet til konklusionen “saks”. Så snart vi har zoomet ind på ordet “saks” åbnes op for al den udvidede kendskab vi har om konceptet “saks”.

Så fint kan det beskrives – tak, Maria!